Kong Arthur og hans riddere skal finde Den Hellige gral. Desværre har der været store nedskæringer i kongeriget, hestene er blevet sparet væk, og derfor må ridderne nøjes med at lade som om, de rider til lyden af sammentapede kokosnødder. På vej til Den Hellige Gral møder ridderne den uforskammede franskmand, "Ni" -ridderne, det sorte "Arrgh" -bæst og den modige sorte ridder, der bliver ved at kæmpe, selvom han kun har hovedet tilbage.

Syvårige Olive Hoover drømmer om at vinde skønhedskonkurrencen Little Miss Sunshine, og selvom hun har et ret almindeligt udseende, et par kilo for meget på sidebenene og tykke briller bakker hendes mærkværdige, men også elskelige familie, op om hende. Derfor tager hele familien af sted i deres gamle folkevognsrugbrød og kører fra Albuquerque til Californien, hvor konkurrencen foregår. Turen byder på mange morsomme oplevelser og store personlige omvæltninger. Da de er fremme, bliver det nødvendigt for dem at tage alternative metoder i brug for at Olive kan vinde konkurrencen.

Det skulle have været en hyggeweekend i en skovhytte. I stedet kommer Ash og Linda til at afspille et bånd, der vækker ondskaben i skoven. Inden længe er Linda blivet besat, og Ash må ty til både haglgevær og motorsav for at komme zombier og skeletter til livs.

Lionels mor bliver bidt af en giftig rotteabe. Som konsekvens forvandler hun sig langsomt til en zombie og begynder at jage venner og bekendte. Alle hun bider bliver også til zombier. Lionel har et mas med at nedkæmpe zombierne og samtidig skjule deres eksistens for omverdenen. I processen bliver han forelsket i Paquita, og hun må helst heller ikke finde ud af noget. Ikke en nem opgave, for zombierne bliver flere og flere.

Otteårige Kevin's familie glemmer ham, da de drøner af sted på juleferie. Nu er Kevin helt alene hjemme, men pludselig får han uventet besøg. To klodsede indbrudstyve forsøger nemlig at bryde ind i huset, men Kevin er ikke tabt bag en vogn, og han begynder at tilrigge en lang række ubehagelige overraskelser til de uheldige tyve.

Bevæbnet med haglgevær og motorsav er Ash havnet i det 13. århundrede. Han beslutter sig for at hjælpe de lokale i kampen mod middelalderlig ondskab. Desværre kludrer han i det og vækker i stedet en hær af skeletter. Og så bliver der virkelig brug for Ashs særlige evner inden for nærkamp.

Kaos-knægten Kevin er på vej på juleferie med sin familie, men kommer til at tage det forkerte fly. Kevin havner i New York - og bruger fars kreditkort til at tjekke ind på et fint hotel. Snart støder han på et par gamle bekendte. Nemlig indbrudstyvene Harry og Marv - og de bliver ikke glade for gensynet med Kevin og de mange smarte, men ubehagelige overraskelser, han har i ærmet.