Matt Damon spiller en yderst begavet ung mand, men som lader sig styre alt for meget af sit iltre temperament. Det får ham til at komme i problemer med lovens lange arm. Derfor går han hos en psykolog (spilles af Robin Williams), får at afhjælpe ham med hans problemer, efter rettens ordre.
Det vestlige USA har langtfra eneret på at lægge landskaber til roadmovies. Australiens øde landeveje indbyder også til lange ekspeditioner ud i den australske vildmark, og flere instruktører har lavet roadmovies i Australien. Et af det mest iøjnefaldende forsøg var The Adventures of Priscilla: Queen of the Desert fra 1994, hvor tre dragqueens drager af sted fra Sydney til ørkenoasen Alice Springs midt inde på det australske kontinent. Bernice, Tick og Adam er tre transvestitter i deres bedste alder, som har gjort det til en levevej at optræde med store ekstravagante shows. De optræder normalt kun i Sydney-området, men får så et tilbud om et show med alt betalt på et kasino i Alice Springs midt inde på det australske kontinent. Kunsten er at komme fra Sidney til Alice Springs i en gammel bus uden at få alt for mange ridser i lakken - helt bogstaveligt...
Ray er netop flyttet på landet med sin kone og datter, og satser på at tjene til dagen og vejen ved at dyrke korn. En dag hører Ray en stemme, der ifølge hans egen tolkning befaler ham at bygge en baseball-bane midt på sine kornmarker. Banen bliver bygget - og med den følger en række fantastiske, overnaturlige hændelser, som Ray aldrig havde turde drømme om
Mike (River Phoenix) er en stille fyr, som blev forladt af sin mor som barn. Han lider af narkolepsi og er desuden homoseksuel. Han er forelsket i Scott (Keanu Reeves), der lever på gaden i protest mod sin velhavende familie, men som iøvrigt hævder, at han ikke er bøsse. Sammen drager de af sted for at opsøge Mikes mor, og undervejs på rejsen, som går fra Seattle til Idaho og videre til Italien, møder de en smuk ung pige, som de samler op.
Bill Lee arbejder med at udrydde skadedyr og kryb. Om dagen bruger han insektgiften til at dræbe kakerlakker, og om aftenen indtager han samme gift sammen med sin kone for at blive høj. I en vanvittig ulykke kommer Lee til at skyde sin kone i hovedet, hvilket får ham til at dykke lige ned i en verden af stoffer, paranoia og hallucinationer. Konstant forfulgt af spioner, skrivemaskiner og kæmpeinsekter jager Lee rundt efter svaret på sin egen gåde.
Som taler ved afslutningsfesten på college burde Lelaina Pierce være på vej mod en stor fremtid, men hun er kun produktionsassisten for en irriterende være på morgen-tv. I sin fritid laver Lelaina en bidende, ofte skandaløs video-dokumentarfilm om sine jævnældrende - den promiskuøse 70'er-skøre roommate Vickie, den seksuelt kuede Sammy og sin bedste ven Tray, der er en umotiveret rebel. Undervejs møder Lelaina Michael, en ambitiøs leder, der vise hendes film på In Your Face TV. Pludselig er hun blevet centrum i et underligt trekantdrama med den pålidelige Michael på den ene side og den sexede dystre Tray på den anden.
Jess er af indisk familie, og hendes mor er stolt af at kunne lære sin datter om indisk madlavning, og hvad der ellers skal forberede hende på et forhåbentligt ikke for fjernt bryllup. Lidet aner mor, at Jess' billede på væggen af David Beckham ikke er romantisk, men nærer hendes drøm om at blive professionel fodboldspiller. Hendes boldøje opdages af Jules, som er spiller og introducerer hende til træneren Joe. Og mens karrieren sætter af, og mor koger, kommer romantikken alligevel ind i historien.
Først er hun gift med en mafialejemorder. Så bliver han skudt af en mafiaboss, der forelsker sig i hende til begravelsen. Og så bliver hun selv forelsket i en FBI-agent. Ja, det er ikke nemt at være gift med mafien, når man sådan set bare vil leve et helt almindeligt, kedeligt liv.