'Amateurs in Space' er historien om to mænd og deres fælles drengedrøm om at rejse ud i rummet - i deres egen raket. Hvis det lykkes, gør de ikke bare Danmark til rumnation som USA, Rusland og Kina. De vil også skrive sig ind i verdenshistorien, som de første amatører, der gennemfører en bemandet rummission. Sammen med en stor gruppe donorer og frivillige arbejder Peter og Kristian på at realisere drømmen, med ganske få midler og meget stort engagement. Men de to entusiaster må sande, at selv små forhindringer kan bremse store visioner. Snart slår samarbejdet mellem de to venner gnister og de bliver hinandens værste modstandere i kapløbet om Rummet.