12-årige Winnie og Siem lærer hinanden at kende, da Winnies mor, Tosca, og Siems far, Rik, forelsker sig midt i skolegården. Der går ikke lang tid, før de sammen danner en stedfamilie. Et kendt begreb for Siem, da hans far, Rik, allerede har været gift to gange før. De to børn kommer godt ud af det med hinanden og ser frem til det nærliggende ægteskab. Det er dog ikke altid lige let at indgå i et parforhold, hvilket tydeligt kommer til udtryk mellem Tosca og Rik. Børnenes drøm om en lykkelig familie brister, og de beslutter sig derfor for at hjælpe deres forældre på vej ved at lave en instrukltionsvideo med nyttige forholdstips. I processen opdager Winnie og Siem, at de har følelser for hinanden og de problemer, som dette medfører.
Det er gået ned af bakke siden Bob Parr alias Hr. Utrolig var verdens sejeste superhelt. 15 år senere er Bob blevet forsikringsmand, småfed og bedsteborgerlig med kone, forstadsvilla og tre børn. Men Bob får endnu en chance for at trække i trikotten og bekæmpe verdens ondskab, da han en dag bliver indkaldt til en tophemmelig mission.
Et lille fortabt rumvæsen, tre millioner lysår hjemmefra. En ensom, ti-årig dreng, der tager ham med hjem. To liv forandres af et tidløst eventyr, og et venskab uden jordiske begrænsninger formes. Steven Spielberg inviterer dig til at fejre en af historiens mest elskede film
Den 12-årige DJ Walters er så småt ved at indse, at der er noget helt rygende, rystende galt med huset på den anden side af gaden. Han har faktisk haft det under observation i et stykke tid. Det ejes af en ældre galning, Hr. Nebbercracker, som har set det som sin vigtigste opgave her i tilværelsen at holde sin forhave fri for legende børn. Ikke kun legende børn, men også alt, hvad der følger med legende børn. Bolde, balloner, drager, trehjulede cykler og meget andet bliver jaget væk og destrueret af den kronisk rasende Nebbercracker. Det ved DJ og hans bedste ven, Buller, kun alt for godt. Så derfor er der virkelig krise, da det lykkes Buller at kaste sin nye basketball ind på Nebbercrackers karseklippede græsplæne. Tør man vove sig ind og tage den, eller er det for risikabelt?
Michael Newman (Adam Sandler) er gift med Donna (Kate Beckinsale), og de har to dejlige børn og en hund. Det hele er pakket nydeligt ind i en mellemklasse-villa med plads til lige dele ambitioner og stress. Michael arbejder for et større arkitektfirma, der ledes af Ammer (David Hasselhoff), og Michael føler sig et eller andet sted snart berettiget til forfremmelse som partner i det firma, som han løser langt de fleste opgaver for. Ammer har større fokus på sine sekretærer end på sine bygnings-projekter. Michael ofrer sin familie, sin nattesøvn og sit talent på tegnebordet - og hvad er takken? Da han er ude for at købe en universal-fjernbetjening, møder han en ganske unik ekspedient, Morty (Christopher Walken), som forsyner ham med en ganske speciel, endnu ikke markedsført super-fjernbetjening. Med et click kan han styre alle sine elektroniske installationer - og mere til.
Den hårdføre elitesoldat Shane Wolf får til opgave at beskytte en videnskabsmand, der arbejder på et tophemmeligt projekt. Alligevel bliver manden myrdet, og Shane får dårlig samvittighed. Derfor tager han det på sig at værne om enken og hendes fire unger. Enken ved hvor projektet er gemt, så snart banker skurkene på. Samtidig skal Shane også lige håndtere ungerne
Da Charlie og Jeff bliver fyret fra deres job, må de også tage deres børn ud af den eksklusive børnehave Chapman Academy, og starte som hjemmegående husfædre. De får dog hurtigt lavet en god forretning ud af børnepasningen, og bliver dermed konfronteret med Mrs. Harridan fra Chapman Academy, der har et helt andet syn på børnopdragelse.
Det kører ikke rigtig for den 10-årige Lucas Nickle. Han har ingen venner, den lokale bølle driller og forældrene har ikke tid. Nickle lader sine frustrationer gå ud over myrene i sin baghave, som han dræber i hobetal. Det vil myrerne ikke finde sig i, så den lokale troldmandsmyre forvandler Nickle til myrestørrelse. Bøllen bliver ført for tuens domstol, hvor han bliver dømt til et liv blandt insekterne.
Allyson og hendes veninder vil bare gerne have en hyggelig pigeaften i byen uden børn, for det trænger de virkelig til. Men hvis damerne skal have mulighed for at klæde sig fint på, snakke uden at blive afbrudt og spise med kniv og gaffel, er deres mænd nødt til at passe børnene i nogle timer - og det kan da ikke gå galt, vel?