Julian Noble er snigmorder, men i takt med at alderen stiger bliver der færre jobs. Danny Wright, en forsigtig og stille fyr, er på forretningsrejse til Mexico, hvor han må og skal afslutte en meget vigtig handel, der absolut ikke må gå i vasken. Disse to modstridende typer støder på hinanden over drinks i mexikansk hotelbar og en særdeles akavet samtale bliver imod alle odds begyndelsen på et usædvanligt venskab. Et venskab der sættes på prøve da tidsfordriv med alkohol og tyrefægtning udvikler sig til lejemord!

Liz Gilbert beslutter sig for at sige farvel til sit gamle liv. Det er på tide at begynde på en frisk, så Liz tager afsked med mand, hus og karriere og begiver sig ud i verden for at finde sig selv. En rejse, der fører hende fra Italien over Indien til Bali og lærer hende glæden ved god mad, styrken ved meditation og bøn og den sande kærligheds fredfyldthed.

Brad har en udmærket karriere og lever et komfortabelt liv i Sacramentos forstæder sammen med sin hustru og sønnen, der er musikalsk begavet. Livet er dog ikke ligefrem endt som han forestillede sig i sine velmagtsdage på universitetet. På en tur med sønnen til Boston, hvor Brad læste i sin ungdom, kan Brad ikke lade være med at sammenligne sig selv og sit liv med det gamle slæng, der alle har stor succes: en Hollywood mogul, en hedgefond grundlægger, en tech-entreprenør, samt en politisk ekspert og bestseller forfatter . Brad forestiller sig deres rige, glamourøse liv alt imens han frygter, at den hyggelige middelklasse tilstand hans liv bærer præg af, er alt han nogensinde vil opnå. Da omstændighederne tvinger ham til at genoptage kontakten til sine forhenværende venner, begynder Brad dog at tvivle på, hvem der egentlig lever det gode liv.

Filmens hovedperson er den følsomme 15-årige Scott Bartlett, hvis familie får vendt op og ned på livet, da der udbryder borrelia i nabolaget, hvilket spreder paranoia og angst blandt folk. Forældrene står overfor at skulle skilles, mens Scotts storebror er på vej til at blive sendt ud i krig. Scott har forelsket sig i nabopigen Adrianna Bragg, der tilsyneladende er den eneste person i hele verden, der forstår de problemer, Scott går og tumler med. Men også Adrianna har sit at slås med i form af en bekymret mor, der forsøger at dække over en løbsk kærlighedsaffære, og faderen, som er ved at trække sig ind i sin egen verden på grund af bivirkningerne af sygdommen.

I varehuset Super Club stræber alle de ansatte efter at blive udnævnt til "Månedens medarbejder", så de kan få deres billede på væggen i personalestuen. Alle undtagen Zack, verdens største slapsvans, der trods 10 års ansættelse aldrig er nået videre end jobbet som papdreng. Hans modstykke er Vince - øverste kassemedarbejder og vinder af den eftertragtede pris 17 gange i træk. Da de begge får kig på den lækre, nye pige ved kassen, skærpes konkurrencen mellem de to ærkefjender for alvor. Hun er nemlig kun interesseret i mænd, der har været kåret til "Månedens medarbejder".

Gary er en tidligere popstjerne som er tvunget til at skrive musik til reklamefilm for at tjene til dagen og vejen. I jagten på idealer i en virkelighed der er langt fra perfekt, finder han i drømmenes verden idealkvinden. I hans tidlige midtalderskrise søger han trøst i nattesøvnen, men jo mere han flygter fra hverdagen, jo mere bliver grænsen mellem virkelighed og drøm visket ud.