Oscar-vinderen Asghar Farhadi er tilbage med endnu et syleskarpt og universelt menneskeligt drama med thrillerelementer. Den fransksprogede film starter, da Ahmad kommer tilbage til Paris fra Teheran. Ahmad skal underskrive skilsmissen med Marie, som han har været separeret fra i fire år. Marie har i mellemtiden indledt et forhold til Samir, som hendes teenagedatter Lucie bryder sig dårligt om. Ahmad er kun på fransk visit, men inddrages hurtigt i familiekonflikterne, der stikker dybere end som så - og atter afdækkes hemmeligheder og løgne med forbløffende konsekvens.
Historien udspilles i Polen i de tidlige 1960'ere. Ida har mistet begge sine forældre under Anden Verdenskrig og er vokset op i et kloster. Som ung novice er hun klar til at aflægge nonneløftet, men først må hun opsøge sin sidste nulevende slægtning. Hendes seksuelt frigjorte og noget letlevende tante Wanda vender op og ned på Idas liv, og artige hemmeligheder bringes for en dag.
Alle familier har dårlige minder. Familien Weston har flere end de fleste, ikke mindst takket være den bidske matriark Violet. En krise bringer Violet's tre døtre tilbage til barndomshjemmet sammen med deres mænd og børn. Snart falder alle tilbage i deres gamle roller. Spydighederne leveres i ærlighedens navn, og især Violet deler verbale klø ud til højre og venstre.
Barcelona. Året er 1921. Uro mellem anarkister og politiet. En betjent infiltrerer begge sider for at opklare, hvem der har stjålet våben, der kan starte en borgerkrig.
Efter at hans teater er brændt ned, vender William Shakespeare i 1613 tilbage til sin hjemby, og sin kone og børn, som bliver overrasket over hans udmelding om at han ikke alene ikke længere vil skrive, han har tænkt sig at blive i Stratford, efter at have forsømt dem i al den tid han har arbejdet i London.