Reggie Lambert's mand er blevet myrdet i Paris, og nu forfølges hun af tre mænd, han har snydt for en formue. Den elegante Peter Joshua tilbyder hende sin hjælp, men han er ikke den, han giver sig ud for at være. Og snart er det ikke til at vide, hvem der snyder hvem. CIA interesserer sig også for sagen, som tilspidses efter yderligere dødsfald.

Tre fanger planlægger deres fælles flugt fra Djævleøen. Skæbnen spiller dem imidlertid et puds, mens de skjuler sig hos den venlige, men akavede Felix Ducotel og hans familie. Felix bestyrer en butik for sin indbildske, arrogante fætter André, der begår den fatale fejltagelse at stjæle Alberts elskede kæledyr - en giftslange! Familien Ducotel får en jul, de aldrig vil glemme.

Hvis du nogensinde har spurgt dig selv, om folkene bag Højt at flyve! og Høj pistolføring er vanvittige, er svaret "ja". Og Top Secret er det endelige bevis! Top Secret! sætter den amerikanske rockstjerne Nick Rivers (Val Kilmer) op mod den frygtede østtyske overkommando. Der er et kapløb med tiden, hvor Nick slår sig sammen med Hillary Flammond (Lucy Gutteridge) for at finde hendes far, før han kan skabe det ultimative supervåben - Polaris-minen. Undervejs lykkes det for Top Secret! at behandle de store krigs- og Elvis-film som Højt at flyve behandlede katastrofefilmene...

Indretningsarkitekten Jan og komponist-playboyen Brad har aldrig mødt hinanden - men Jan hader alligevel Brad af et godt hjerte. For de deler telefonlinje, og Brad lægger konstant beslag på forbindelsen, når han sludrer med sine mange elskerinder. Da han en dag løber på Jan i egen person, prøver han at indynde sig hos hende ved at posere som 'Rex Stetson', en flink fyr fra landet.

Charlie Croker er netop blevet løsladt fra fængslet, men har ikke i sinde at få sig et 9 til 5 job. Han har i stedet en fabelagtig plan om et storslået røveri. Med hjælp fra den kriminelle mastermind, Mr. Bridger, og en lille bande uregerlige tyveknægte lykkes det Charlie at snuppe $4.000.000 i guldbarrer lige for næsen af politiet i Torino. Men med både strømerne og den italienske mafia i hælene må Charlie snart indse, at selv om selve røveriet var barnemad, er det straks langt sværere at slippe væk med guldet i live!

Ron Burgundy er San Diegos mest populære nyhedsoplæser i 1970'ernes mandsdominerede TV-verden, men det ændrer sig, da den ambitiøse kvindelige journalist Veronica Corningstone bliver ansat. Da Ron Burgundy en dag er forsinket til sin nyhedsoplæsning, griber Veronica chancen og tager Rons plads. Spørgsmålet er nu, om Ron kan vinde sin succes tilbage...?

Norman Jewison har instrueret et af Hollywoods mest berømte filmpar, Doris Day og Rock Hudson, som en munter hustru og hendes hypokondriske mand i denne film, som var deres tredje og sidste sammen. Hudson er vanvittigt morsom som en besat hypokonder, der kommer til at overhøre sin læge tale om en patients nært forestående død. I den tro at det er ham selv, går Hudson og en ven (Tony Randall) i gang med at finde en ny mand til hans kone, som jo snart bliver enke. Randall er desværre ikke nogen stor hjælp, fordi det forestående tab får ham til at drikke. Day bliver foruroliget over sin mands opførsel, og det bliver endnu værre, da en gammel flamme (Clint Walker) dukker op i deres country club og Hudson opmuntrer ham til at gøre tilnærmelser til hende!

Den tidligere football-stjerne Paul "Wrecking" Crewe havner i fængsel efter en spritdom, og her bliver han centrum i den lumske fængselsinspektørs planer om at oprette et football-hold blandt fangerne, som skal spille mod en flok sadistiske fangevogtere i en omgang testosteron-fyldt fængsels-football. Crewe får hjælp fra den legendariske træner Nate Scarborough og fængslets vicevært, og de gør sig klar til at give fangevogterne en røvfuld!

Duksedrengen Tango og gavflaben Cash tvinges til at arbejde sammen, da byens største narkobaron, Yves Perret, bestemmer sig for at gøre dem uarbejdsdygtige. De må ikke slås ihjel, men Perret har en helt anden plan til at uskadeliggøre superstrømerne.

Der er noget meget mystisk over de to nye præster – ja, faktisk er de ret komiske. For Robert De Niro og Sean Penn er nemlig slet ikke kirkens mænd. De er et par simple forbrydere på flugt, hvis eneste bøn er, at de kan narre alle til at tro, at de er præster og så iøvrigt nå sikkert over grænsen til Canada – lige for næsen af politiet. Demi Moore spiller sammen med De Niro og Penn i denne morsomme film med manuskript af David Mamet. Forbryderne er sluppet løs, og komedien kan begynde. Det ville være synd og skam at gå glip af denne morsomme film!

På en bar hører journalisten Ike om en kvinde, der er stukket af fra den ene brudgom efter den anden i kirken. Ike skriver en flabet artikel om kvinden, Maggie. Det starter en kæde af begivenheder, der fører Ike til Maggie’s hjemby. Her opdager han, at Maggie igen har planer om at gifte sig. Og hun er ikke ligefrem begejstret for Ike’s avisartikel.

Den smarte Los Angeles-advokat Miles sørger for at en klient slipper for at betale en formue til sin kone Marylin i en skilsmissesag. Den viljestærke kvinde beslutter sig at for at få hævn over Miles ved at gifte sig med ham. Ikke længe efter at bryllupskagen er fortæret, viser det sig at uforudsete faktorer spiller ind og de viger ikke tibage for at indblande en lejemorder i krigen mod hinanden