De to unge fupmagere Miguel og Tulio har fuppet sig til Latinamerika, hvor de i byen Eldorado modtages som guder. Men de bliver til en lus mellem to negle i stridighederne mellem høvding Tannabok og medicinmanden Tzekel-Kan, statens kamp mod religionen. Heldigvis hjælper indianerpigen Chel dem. Imens er den legendariske indianerslagter Cortez og hans flåde også ved at finde Eldorado, hvilket kan vise sig at blive den største trussel af dem alle.
CADILLAC RECORDS er en fortælling om sex, vold, racediskrimination og rock ’n’ roll i Chicago i 1950’erne, og filmen følger nogle af USA’s største musiklegenders spændende, men omskiftende liv – bl.a. Muddy Waters, Leonard Chess, Little Walter and Howlin’ Wolf, Etta James og Chuck Berry
Modefotografen Dick Avery lejer en boghandel, som bliver drevet af den generte ekspedient og amatør-filosof, Jo Stockton, for at give en tomhjernet model en intellektuel facade. Da han ser Jo i baggrunden af et foto, og bliver fascineret af hendes fremtræden, bliver hun tilbudt et arbejde som model. Jo ønsker mere end noget andet i verden til at komme til Paris og deltage i den berømte filosof og professor Emile Flostres fordrag, og tager derfor imod tilbudet.
Året er 2056. Menneskeheden er tæt på at bukke under for en uhyggelig organ-virus, men ud af håbløsheden træder firmaet GeneCo. GeneCo tilbyder organtransplantationer til de syge. Men operationerne er dyre – og hvis man ikke kan betale, opsøger de dystre Repo-Men skyldnerne, skærer dem op og fjerner de nye organer. Ud af dette uhyggelige og undertrykkende samfund træder den unge Shilo, som lider af en sjælden sygdom. For at finde kuren må hun bevæge sig ind i GeneCos bizarre og mørke verden, hvor hun ikke blot kan finde nøglen til sin fremtid, men også risikerer en voldsom og pinefuld død.
Den djærve sømand Skipper Skræk, med hang til majspibe og spinat, ankommer til den lille havneby Grønkøbing. Her falder han pladask for den underskønne Olivia og bliver venner med hamburger-elskeren Wimpy. Uheldigvis er Olivia allerede forlovet med den grumme pirat Brutus der har alt andet end reelle hensigter - både hvad angår byen og Olivia. Den slags finder Skipper Skræk sig selvfølgelig ikke i, og han beslutter at sætte Brutus på plads.