John Reilly har arvet et stort slot i Italien, men en skæbnesvanger ulykke lægger en dæmper på den ellers så glædelige begivenhed. Alligevel inviterer John familien med til slottet i håb om, at det kan få bragt dem tættere sammen igen. Vel ankommet begynder stemningen dog snart at blive anspændt. For familien er ikke alene! I kælderen under slottet lurer et gruopvækkende misfoster med smag for smukke, unge piger...

The Stuff har taget verdenen med storm! Alle spiser det morgen, middag og aften. Det er den perfekte dessert og den perfekte morgenmad. Det smager fantastisk, men det er samtidigt fedtfattigt, så hvad er problemet? Da industrispionen David Rutherford (Michael Moriarty) får til opgave at opspore opskriften på dette vidunderprodukt, går det hurtigt op for ham, at der er noget helt galt. Folk, der spiser The Stuff begynder at opføre sig mærkeligt. Det er som om, de ikke længere er sig selv!

En radiovært jages af en familie af kannibalistiske mordere, men en tidligere marshall er lige i hælene på dem.

BLOWN APART fortæller historien om en ung mor (MICHELLE WILLIAMS) i London, som ser sit liv blive sprængt i stumper og stykker på et øjeblik. Mens manden og sønnen er til fodboldkamp, har hun en kort, hed affære med genboen (EWAN MCGREGOR). Men elskoven bliver afbrudt af nyheden om, at manden og sønnen er blevet dræbt af en terrorbombe. Nu står hun tilbage med en altødelæggende sorg og en enorm skyldfølelse, hun ikke kan komme af med. Og mens verden omkring hende falder fra hinanden, skal hun forsøge at finde svar og forløsning. BLOWN APART er baseret på bestselleren Incendiary og er instrueret af Sharon Maguire, der også stod bag mega-successen BRIDGET JONES' DIARY. Filmen er en uafrystelig og chokerende skildring af konsekvenserne af vores valg og af, hvor hurtigt vores liv kan ændre sig i en verden, hvor man aldrig kan vide sig sikker.

I ly af uvæsenets særligt aggressive adfærd i de senere år er begrebet ”paparazzi” blevet et moderne skældsord. Så en film om, hvad de hensynsløse fotografer skrupelløst udsætter deres ofre for, måtte jo komme. Bo Laramie (Cole Hauser) er en ung skuespiller, hvis kone (Robin Tunney) og søn kommer til skade ved en bilulykke, forårsaget af fire paparazziers vilde fotojagt. Cole er rasende og planlægger en hævnaktion mod de fire.

Kort før eksamen begår Sofie selvmord. Hendes bror Christian er overbevist om, at hun inden selvmordet prøvede at fortælle ham noget. Christian og Sofies vennekreds beslutter at fejre midsommeraften i Sverige. Men vennerne har svært ved at finde takten uden Sofie, og langsomt kommer de tættere på en forklaring på Sofies selvmord.

To unge par, en øde vej, et biluheld og en spøgelsesagtig lille by! Da en hjælpsom familie inviterer de to par ind til en god gammeldaws massakre, opdager de festklædte teenagere, at de er på det forkerte sted - på det forkerte tidspunkt. Men familien har ikke taget højde for den unge Jennys ukuelighed og mod.