Louis Malles semibiografiske film fra 1987 om et skæbnesvangert venskab under den nazistiske besættelse af Frankrig var en stor publikumstræffer både i og uden for hjemlandet. Stedet er en katolsk kostskole ude på landet, hvor to af eleverne, den ene en fransk, den anden en jødisk dreng, bliver nære venner. Munkene på stedet skjuler den jødiske dreng for tyskerne, men ved uagtsomhed bliver han en dag røbet af sin franske ven. Det får tragiske følger.

Erika Kohut er en midaldrende klaverlærer ved musikkonservatoriet i Wien. Hun bor sammen med sin mor, som hun har et had-kærlighedsforhold til. I sin fritid frekventerer Erika byens red light district og dyrker sin interesse for pornografi. En dag beslutter en af Erikas unge elever sig for at forføre den smukke lærerinde, som snart bortkaster alle sine hæmninger, så et intenst forhold kan tage sin begyndelse.

Det velhavende ægtepar Lelièvre hyrer en ny hushjælp ved navn Sophie. Sophie er tavs og indadvendt, men bliver snart venner med byens nysgerrige postmester, Jeanne. Jeanne har gennemskuet, at Sophie har en velbevaret hemmelighed. Det har hun også selv - og så har hun et horn i siden på familien Lelièvre.

I 1800-tallets England må bondepigen Tess sande, at skønhed har sin pris. Da hendes fattige far erfarer, at han nedstammer fra den adelige familie d´Urberville, sender han Tess til at bo hos en fjern slægtning i håb om en økonomisk gevinst. Det bliver starten på en omtumlet tilværelse for den unge kvinde, der bliver kastebold mellem mændene.

Henry bor på Hawaii og bruger sin fritid på at score feriegæster. En dag falder han for Lucy, der har store problemer med korttidshukommelse. Hun kan simpelhen ikke huske, hvad der skete i går, så Henry må starte forfra hver dag i sine forsøg på at vinde hendes hjerte.

Mennesket har sat sine fodspor på månen. Nu går turen til Mars! I NASA-hovedkontoret er stemningen mere end spændt. Det gælder USA's prestige: Hele verden sidder foran Tv-skærmene for at følge rumflyvningen. Kort før starten opdages en fejl i raketten - men missionen gennemføres alligevel. På TV følger millioner af mennesker landsætningen på Mars. Kun nogle ganske få NASA-topfolk og de tre astronauter kender sandheden.

De to søstre Rose og Maggie Feller er meget forskellige. Rose er den stille og diskrete type, der kæmper for at få en karriere i et advokatfirma, mens Maggie er en rigtig party-pige, der hele tiden skifter kærester og jobs. Da Maggie har en gevaldig nedtur, lader Rose hende flytte ind i sin lejlighed, men Rose svigter Maggie's tillid, og det ender med, at Rose smider hende ud igen. Nu skal der en bedstemor, som begge troede var død, til at bringe søstrene sammen igen.

Engang var Sonny Steele rodeostjerne, men nu reklamerer han bare for morgenmad og drikker for meget sprut. Da han skal optræde i Las Vegas, flygter han i stedet ud i ørkenen på en meget dyr racehest. Det er der flere, som bliver temmelig sure over, og en dusør for hesten bliver udlovet. Reporteren Hallie Martin beslutter sig for at finde Sonny for at kunne fortælle historien.