Tvillingesøstrene Solange og Delphine, hhv. danse- og klaverlærer, bor ved kysten i Rochefort, men længes efter livet i storbyen Paris. Da en trup markedsgøglere rykker ind på torvet en weekend, øjner pigerne en chance for at få et lift. Truppens kække unge ledere sukker dybt efter pigerne, og det samme gør en matros med kunstnerisk talent og en amerikansk komponist på visit hos en gammel ven i byen.
Født af guder på det himmelske bjerg Olympen. Opvokset blandt mennesker på jorden. Herkules var en usædvanlig ung mand med en enorm styrke og et stort ønske om at imponere sin far, den store Zeus. Zeus satte ham derfor på en prøve. Gennem en række udfordringer skulle Herkules bevise, at han var en helt og dermed også værdig til at bo på Olympen. Med hjælp fra sin træner Phil og hesten Pegasus vinder han også den ene kamp efter den anden. Alligevel er Zeus ikke helt tilfreds. Herkules er stadig ingen rigtig helt. Da dukker underverdenens letantændelige hersker pludselig op. Hades efterstræber Zeus trone. En intetanende Herkules kommer dog til at stå i vejen for hans planer. Da Herkules i kampens hede opdager sine følelser for den skønne Meg, opdager han også, at det ikke er muskler af stål, som skaber en ægte helt, men derimod et hjerte af guld.
Modefotografen Dick Avery lejer en boghandel, som bliver drevet af den generte ekspedient og amatør-filosof, Jo Stockton, for at give en tomhjernet model en intellektuel facade. Da han ser Jo i baggrunden af et foto, og bliver fascineret af hendes fremtræden, bliver hun tilbudt et arbejde som model. Jo ønsker mere end noget andet i verden til at komme til Paris og deltage i den berømte filosof og professor Emile Flostres fordrag, og tager derfor imod tilbudet.
Vi følger den berømte kastratsanger Carlo Broschi - med kunstnernavnet Farinelli - i hans møde med det spanske og engelske kongehus, smukke kvinder og indflydelsesrige personer som Georg Friedrich Händel og Nicola Porpora.
På East High School er Troy Bolton og Gabriella Montez et uovertruffent par på scenen, med stemmer, der får andre til at blegne. Den eneste ulempe er bare, at der er ingen der ved det. Så da det er tid til udtagelse til skolens prestigefyldte musical, vil de selvfølgelig stille op. Men problemet er, at Troys vigtige basketball-kamp og Gabriellas holdkonkurrence for unge genier, løber af stabelen på nøjagtig samme tidspunkt. Og det bliver ikke nemmere, da deres største konkurrenter, søskendeparret Sharpay og Ryan Evans, bruger beskidte tricks for at stoppe de nye udfordrere.
Med Broadway som deres mål indtager Muppets Manhattan i denne fortryllende musical om kampen for at slå igennem i show business! Kermit og resten af de medvirkende i musicalen, Manhattan Melodies, har netop afsluttet teaterskolen og er nu på vej til the Big Apple med ambitioner om at forvandle deres stykke til en stor succes! Men da ingen i den store by overhovedet gider at snakke med dem, er det op til Kermit at bevare troen på, at showet VIL blive opført!