Vagabonden er en hjemløs og glad hund, der er helt vant til at strejfe omkring. Lady er en lille, sød og forkælet cocker spaniel med stil. Trods deres uligheder, opstår der en romance, da de to pludselig mødes langt væk fra Ladys trygge villakvarter. Men vejen til deres evige lykke er lang. Undervejs støder de på nogle mistænksomme nabohunde, hundefangere og to skinhellige siameserkatte.
Michael Jordan slammer, Snurre Snup jammer og Looney Tunesstjernerne giver den hele armen i Space Jam, en gang vanvittig boldleg, som er en af de mest geniale og morsomme komedier nogensinde, hvor live action og animation er kombineret. Der bliver gang i løjerne, når Tegneserieholdet møder Nerdlucks i en kamp, der skal afgøre, om Looney Tunes-heltene får lov at blive her på Jorden... eller om de skal sendes til en fjern galaktisk udpost, som kaldes Moron Mountain. The Nerdlucks har et frygtindgydende hemmeligt våben: De har stjålet NBA-stjernerne Charles Barkleys og Patrick Ewings evner med bolden og er blevet til Monstars. Tegneserieholdets eneste hemmelige våben er såmænd den bedste spiller i dette og ethvert andet univers. Han er helt uforlignelig, og det er løjerne også!
Jack Slater er L.A.'s skrappeste strømer: Hårdtslående, hurtigskydende - og eksisterer kun på film. Men det er ligegyldigt, for han er 13-årige Danny Maddigan's største idol. Så da Danny's eneste ven - den gamle biografejer Nick - tilbyder ham, at se den nye Jack Slater film før alle andre, slår han selvfølgelig til. Før filmen går i gang giver Nick, Danny halvdelen af en gammel biografbillet, som han i tidernes morgen har fået af tryllekunstneren Houdini. Ifølge legenden skulle billetten kunne bruges til, at komme ind i filmens magiske verden, og mens Danny sidder og nyder den nye film, kastes han pludselig ind på bagsædet af Jack Slater's vogn - midt i den drabelige biljagt. Nu er han fanget i et voldsomt og action fyldt filmunivers, hvor han skal hjælpe selveste Jack Slater med at vinde over alle forbryderne og samtidig prøve, at komme tilbage til sin egen verden, med livet i behold...