Skyldig? Uskyldig? Det er ikke op til den dynamiske Chicago-advokat Martin Vail at afgøre. Hans opgave er forsvarerens - især hvis sagen bringer hans navn i overskrifterne og fremmer hans karriere. Da Vail hører at en fattig alterdreng anklages for mordet på den lokale ærkebiskop, snupper han sagen, ivrig efter at være i mediernes søgelys, men lidet vidende om at han dermed blotter en rotterede af korruption, sætter ham op mod en anklager som også er hans tidligere kæreste, samt sætter al hans dygtighed, dømmekraft - ja endog hans vilje til at vinde for enhver pris - på prøve.
Thelma og Louise er godt trætte af deres mænd, og nu er det slut med at blive taget for givet. Så de to kvinder beslutter sig for at tage på en rask lille pigeweekend, som dog ikke går helt som forventet. De møder en mand, der ikke respekterer en kvindes nej, og så er de på flugt fra politiet.
Nicholas Garrigan er en nyuddannet, idealistisk, rejselysten skotsk læge der ønsker at bruge sin uddannelse på at opleve verden. Hvad der i første omgang virker som en kombination af tilfældighed og held fører ham til Uganda og til mødet med en af verdens mest babariske figurer: IDI AMIN. Det bliver et uigenkaldeligt, indviklet, fascinerende og skæbnesbetonet møde med 70’ernes selvudpegede nyudnævnte præsident for Uganda. Præsident Amin udnævner med tiden Garrigan som sin personlige læge og nærmeste fortrolige rådgiver. Snart oplever Garrigan Amins utilregnelige og ukontrollerede vildskab og brutale handlinger – og sin egen ufrivillige deltagelse heri. Det er et spørgsmål om tid, hvis Garrigan skal undslippe Amin og komme levende ud af Uganda.
Greg Focker er dybt forelsket i sin kæreste Pam. Da de sammen skal tilbringe en weekend med hendes forældre, forbereder han sig på at fri til hende. Pams far Jack er dog alt andet end begejstret for Greg, og han gør intet for at skjule det. Samtidig synes den håbefulde ungersvend forfulgt af uheld under sine forsøg på at gøre et godt indtryk på familien.
Parker er ikke den mest vellykkede kriminelle. Sammen med Longbaugh ender de ofte med at have taget munden for fuld. Under et noget specielt og lovligt forsøg på at skaffe sig hårdt tiltrængte penge, overhører de en samtale, de ser store muligheder i. Et par, Chidducks, venter barn ved hjælp af rugemoderen Robin. Hun får en million dollars for at gøre det. Hvor meget vil parret så ikke være villig til at betale i løsepenge, hvis de kidnapper barnet? Men det er først, da de har barnet i deres magt og har sat kursen mod Mexico, at de finder ud af, hvem det er, de har at gøre med. Snart deltager folk fra begge sider af loven i jagten.
Den guitarspillende desperado El Mariachi er en levende legende. Hans guitarkasse er fuld af våben, og han er lige så ferm med en seksløber, som han er med den seksstrengede. Efter en personlig tragedie har El Mariachi trukket sig tilbage, men den korrupte CIA-agent Sands lokker ham ud af skjulet. El Mariachi's dødsfjende, general Marquez, og narkobaronen Barillo har planer om at myrde Mexicos præsident. Kun én mand kan stoppe dem, og snart er El Mariachi atter midtpunkt i en blodig fejde. Robert Rodriguez' stærkt underholdende actionthriller er en hyldest til Sergio Leone's klassiske spaghettiwesterns.