Soldaten Adrien får orlov, så han sætter kurs mod Paris for at se sin kæreste. Desværre bliver hun bortført for øjnene af ham af et par indianere, der tror, at hun kan føre dem til en enorm skat. Adrien optager straks forfølgelse, og det sender ham ud på et vildt eventyr, der bringer ham til både Rio og Amazonjunglen.

Professor Marcus har planer om at røve to armerede pengetransporter ved hjælp af en bande småkriminelle. De kender ikke hinanden, men slår sig sammen for at udføre det aktuelle kup. De udarbejder strategien for kuppet på første sal i en herskabsvilla, der ejes af Mrs. Louisa Wilberforce - en temmelig excentrisk ældre dame, som tror, at Professor Marcus og hans "venner" er medlemmer af et orkester og samles dagligt for at øve sig.

De 5 mødes første gang i fængslet og bliver hurtigt venner. Da de bliver løsladt, lover de hinanden at være lovlydige borgere fra nu af. Og guderne skal vide, at de anstrenger sig! De starter til og med et rengøringsfirma for at forsørge sig selv. Men jo mere hæderlige de bliver, desto mere begynder alting at gå galt - helt galt. Selvom det jo ikke er deres skyld, at de får rengøringsarbejde i mafiabossens hovedkvarter, og at hans falske trykplader havner i deres bil, hvilket forårsager en omfattende bandekrig! De kan vel heller ikke gøre for, at de havner til mafiabossens cocktailparty, laver totalt kaos ved at sætte ild til stedet og sparker alting i stykker med de værste kung-fu spark i mands minde! De ville jo være lovlydige borgere og bare gerne have en date med mafiabossens lækre datter.

Samanthas 16 års fødselsdag udarter sig til en af hendes livs mest kaotiske dage. Hendes familie er så opslugt af storesøsterens nært forestående bryllup, at de glemmer Sam. Et par ulidelige bedsteforældre og en liderlig udvekslingsstudent bidrager til forvirringen. Endelig prøver Sams nørdede ven at komme i trusserne på hende, mens drømmefyren, Jake, ad omveje opdager, at Sam gemmer sin mødom til ham ...

Så har man hørt det med! Den verdensberømte Sherlock Holmes var i virkeligheden blot en stråmand for dr. Watson. Den gode doktor var nemlig geniet bag samtlige opklaringer, ligesom han forfattede de siden så elskede bøger om mesterdetektiven fra Baker Street. Men efter at have fyret den umulius, der giver den i rollen som Holmes, må Watson sande, at han ikke kan holde myten i hævd på egen hånd.

Sid og hans modvillige ven Bernie kommer på den ide at tage på nudist-campingferie for at peppe deres forhold til deres kærester lidt op! Campingturen bliver dog først rigtig interessant, da dr. Soaper, rektor for Chayste Place Finishing School, ankommer sammen med forstanderinden miss Haggard og elleve veldrejede piger.

Francis Bigger, en berygtet svindler, bliver efter et fald indlagt på hospitalet, under Dr. Tinkles beskyttende blik. Snart bliver hospitalet vendt på den anden ende.

Brian Simpson, en engelsk rektor med hang til perfektionisme og ure. Fra sit vindue overvåger han alle eleverne med sin kikkert. Gud nåde den stakkels elev, der kommer det mindste sekund for sent!. Beundret for sin ordenssans og timing udses han til at være ordførende på den nationale rektor konference. Men det umulige sker. Han kommer for sent til toget! Nu begynder kampen mod uret, og alle kneb gælder. Pludselig befinder han sig i en vanvittig tidsjagt, der både byder på biltyveri, røveri, vandalisering, kidnapning og tre senil demente gamle damer på flugt. Alt medens politiet er lige i hælene på ham og den ordentlige rektor forvandles til en hidsig, hysterisk galning.

Den vanvittige morskab begynder, da den skrubelløse mediemagnat Rod køber Englands Marwood Zoologiske Have. Besat af tanken om at forvandle den løjerlige lille zoologiske have til en indbringende pengemaskine, sender McCain sin sexede marketingschef Willa og hans søn Vince afsted for at pifte stedet lidt op. Fra nu af vil den zoologiske have skille sig af med alle de nuttede krammedyr og erstatte dem med bidske bæster.