Et job er gået galt og nu brænder jorden under lejemorderne Ray og Ken's fødder. Derfor sender deres chef Harry dem til den belgiske by Brügge, hvor de venter på deres næste opgave. Ken forelsker sig hurtigt i den lille middelalderby, mens Ray hader byens søvnige idyl. Da opkaldet fra Harry endelig kommer, har den kønne Chloë dog gjort Ray mere varm på opholdet. Men hvad har Harry på hjerte?

På en landevej i ørkenen kommer otte bilister på vej på ferie ud for en oplevelse, som vender op og ned på deres planer og deres liv! Da en mystisk fremmed fortæller, hvor en stjålen skat ligger gemt, drøner de alle afsted på en vild og vanvittig jagt efter byttet og historiens største latterbrag!

Veloplagte løjer på juleaften placerer Frank Cross i en spøgelsesagtig tidsforskydning. Cross, som har gjort en meteoragtig karriere fra postrummets dybder til direktør for et tv-netværk, er nærig, nederdrægtig, ufølsom, uforsonlig og har en sadistisk form for humor - perfekte kvaliteter for en moderne Scrooge. Før end natten er ovre, vil han blive hjemsøgt af en manisk New York-taxachauffør fra fortiden, en nutidig fe der er vild med lavkomiske effekter og, endelig, en rædselsvækkende 2 m. høj, hovedløs budbringer fra fremtiden.

Beverly Sutphin er den perfekte hustru og mor. Sammen med sin familie bor hun i et pænt forstadskvarter, hendes hjem er overdrevent rent, hun er altid velsoigneret og i godt humør, og hun elsker sin mand og sine børn overalt. Der er kun én ting i vejen med hende - Hun er vaskeægte seriemorder og slår ned på hvem som helst, der anfægter hendes familiære værdier.

En uheldig indbrudstyv, der havde tænkt sig at lave årets sidste bræk juleaften bliver i stedet involveret i en temmelig utålelig families kaotiske julefest. Det er næsten værre end fængslet.

En millionøse bliver kidnappet netop som hendes mand har besluttet at myrde hende. Følgelig nægter han at betale løsesummen og bliver i det hele taget sur over at kidnapperne ikke gør alvor af deres trussel om at myrde hende. En overgang tror politiet, at manden har myrdet konen og selv fabrikeret kidnapningshistorien. Efter mange forviklinger ender alt godt, manden bliver ligefrem glad for at få sin nu noget slankere kone igen.

Den vanvittige morskab begynder, da den skrubelløse mediemagnat Rod køber Englands Marwood Zoologiske Have. Besat af tanken om at forvandle den løjerlige lille zoologiske have til en indbringende pengemaskine, sender McCain sin sexede marketingschef Willa og hans søn Vince afsted for at pifte stedet lidt op. Fra nu af vil den zoologiske have skille sig af med alle de nuttede krammedyr og erstatte dem med bidske bæster.

Michael Zane og Thomas Murphy leder en broget forsamling af hærdede forbrydere som slår sig sammen for at gennemføre et kæmpe kup ved Den Internationale Elvis Kongres i Las Vegas. Forklædte som Elviskloner skulle det være let at blande sig i mængden. Samtidig har banden iklædt sig ikke så lidt skydevåben, ammunition og sprængstof – faktisk rigeligt til jævne et helt Casino med jorden. Alligevel må de i allersidste minut indse, at planen er ved at gå helt, helt galt.

Wayne og J.D. sætter alle kræfter ind på at forhindre, at deres kammerat Darren gifter sig med den forkerte kvinde.

Ishockeyholdet Toronto Maple Leafs stjernespiller Darren Roanoke er helt nede efter bruddet med sin kone. Og at konen har forladt ham til fordel for målmanden Jacques ”Le Coq” Grande, der spiller på et konkurrerende hold, har bare gjort ondt værre. For at få styr på Darrens liv og ishockeyspil, hyrer holdejeren Jane Bullard guruen Pitka, også kendt som 'The Love Guru' for at se, om han kan genskabe kærligheden i forholdet.