Politimanden Howie modtager et mystisk brev om en forsvunden pige på en afsides skotsk ø. Han tager afsted for at undersøge sagen, men opdager, at alle øens beboere nægter at kende til pigen. Samtidig lader indbyggerne til at være involveret i okkulte ritualer, ledet af den excentriske adelsmand Summerisle. Howie aner snart en sammenhæng mellem den forsvundne pige og ritualerne.

Frankie er opvokset med sin mor, som flygtede fra hans voldelige far. Moren fortæller sin døve søn, at faderen er sømand på MS Accra. Da skibet dukker op i deres by, er hun nødt til at være kreativ. Lizzie forfatter selv breve fra den opdigtede far til Frankie, der fortæller om det eksotiske liv på havene. Da Frankie en dag finder ud af at 'HMS Accra' kommer til byen er Lizzie nød til at gøre op med sig selv om hun vil fortælle ham sandheden eller finde den perfekte far ...for blot en dag!

David, Alex og Juliet søger en bofælle til deres store lejlighed. Hugo tropper op, og han er et friskt pust udefra. Jordbunden, begavet og cool. De tilbyder ham at flytte ind. Dagen efter Hugos indflytning, finder de ham stendød på hans værelse. Juliet, som er læge, fastslår, at han er død af en overdosis. Det er rystende, men står slet ikke mål med den næste opdagelse: En stor kuffert under Hugos seng, fuld af penge. De tre står nu over for et kæmpemæssigt dilemma.

Skotland, 1100-tallet. Den loyale kriger Macbeth overbevises, dels af tre hekse og dels af sin magtbegærlige kone, om at han bør dræbe Skotlands konge for selv at blive udnævnt til konge af Skotand. Da ugerningen er gennemført, plages både Macbeth og hans kone af samvittighedskvaler, der ender med at ødelægge deres liv.

Historien om den udødelige Connor MacLeod fortsætter i år 2024. Klodens ozonlag er blevet ødelagt, og for at beskytte Jordens befolkning har MacLeod mange år tilbage været med til at bygge et kunstigt skjold. Men efter sejren over den onde Victor Kruger i den første film er MacLeod den eneste af sin slags tilbage på Jorden og er nu blot en gammel, dødelig mand. Lige indtil en dag, da nye Immortals ankommer på Jorden - i særdeleshed MacLeods gamle nemesis fra fortiden, General Katana, der er rejst ud i fremtiden for at slå Highlander ihjel én gang for alle... MacLeod får igen hjælp af sin tro følgesvend, Juan Sánchez Villa-Lobos Ramírez, samt miljøaktivisten Louise Marcus, der mener, at ozonlaget har repareret sig selv og overflødiggjort det kunstige skjold.

Highlanderen Connor MacLeod, Russel Nash lever fredeligt sammen med sin søn. Men et forskerhold kommer ved et uheld til at grave den blodtørstige troldmand Kane og to af hans krigere fri af et bjerg, og MacLeod må vende tilbage til New York for at kæmpe mod ondskaben. Da MacLeod møder den smukke Alex Smith fra forskerholdet, viser det sig at være hans elskede fra et af hans tidligere liv. Så nu kæmper MacLeod også for sin nye kærlighed, og da han tager til Skotland for at smede et nyt sværd, følger Alex efter. Scenen er sat til det endelige opgør med Kane. For der kan kun være én.