James Stewart har hovedrollen og spiller sammen med Farley Granger og John Dall i denne stærktladede gyser, der er inspireret af virkelighedens Leopold-Loeb mordsag. Granger og Dall giver fængslende skildringer af to venner, der kvæler en klassekammerat ud fra en intellektuel hypotese - og derefter holder en fest for offerets familie og venner med liget proppet ned i en kuffert, som de bruger som anretterbord. Da morderne begynder at tale om muligheden for at udføre det "perfekte mord", bliver deres tidligere lærer (Stewart) mere og mere mistænksom. Før natten er omme, vil professoren opdage, hvor brutalt hans studerende har omdannet hans akademiske teorier til skrækindjagende realitet i denne film, hvor Hitchock har begivet sig ind i det makabre på en højst fascinerende måde.
I en lille sydstatsby er tre borgerretsaktivister blevet dræbt, men det er ikke nemt for FBI-agenterne Anderson og Ward at trænge til bunds i sagen, som Ku Klux Klan er indblandet i - for de sorte tør ikke, de hvide vil ikke.
Jean-Baptiste Grenouille har en lugtesans så exceptionelt veludviklet, at den efterhånden overtager styringen af hans liv. Han kommer i lære i et parfumeri og skaber den ene utrolige parfume efter den anden. Men det er ikke nok for Grenouille, der sætter sig for at fange den ultimative duft - duften af kærlighed. Desværre kræver jagten på duften sine ofre i form af unge uskyldige kvinder.
En 10-årig sort pige bliver voldtaget af to racister. De bliver anholdt kort efter, men da de er på vej ind til retssagen, dukker pigens far, Carl Lee Hailey, op med et gevær og dræber de to mænd. Den unge Jake Brigance påtager sig at blive hans forsvarer, men der skal helt ekstraordinære midler til at vinde sagen, og i kulissen lurer Ku Klux Klan.
Den nybagte brud Grace er lykkelig for at have fundet Alex Le Domas, som kommer fra en rig, prestigefyldt familie, på hvis gods deres bryllupsfest holdes. Hun siger derfor glædeligt ja, da hun bliver bedt om at deltage i familiens excentriske, traditionelle indvielsesleg, men stemningen tager en drastisk drejning, da det går op for Grace, at legen går ud på at kæmpe for livet, og alle deltager.
Indbyggerne i den lille australske by Kiewarra er afhængige af regn, men har de sidste to år levet i tørke. En dag bukker Luke Hadler, en af de lokale bønder, tilsyneladende under for presset og skyder sin familie og sig selv. Omstændighederne omkring familien Hadlers død viser sig at være mere mystiske end som så. Da politibetjenten Aaron Falk vender tilbage til barndomsbyen for at deltage i begravelsen, drages han ind i efterforskningen. Og i en gammel sag fra fortiden.
Forfatteren Mort bliver skilt og tager ud i sin hytte i bjergene for at få lidt fred og ro. Desværre bliver han opsporet af den noget uligevægtige John Shooter, der påstår at Mort har stjålet hans ideer og publiceret dem som sine egne. En sørgelig misforståelse tror Mort i starten, men så begynder der at ske underlige ting i hytten.