Som resultatet af en gal videnskabsmands eksperimenter slipper en rigtig led parasit løs i et boligkompleks. En efter en bukker beboerne under for snylteren, der forvandler sine ofre til sex-psykopater, som vil gøre alt for at tilfredsstille deres lyster og dermed sprede sygdommen. Det eneste der står imellem parasitten og en global epidemi er den lokale doktor, og han står meget fast.
Andrew Braddock skyller i land på en tropisk ø et sted i Stillehavet. Braddock bliver tilset af lægen Moreau, der virker venlig nok, men naturligvis gemmer han på en grusom hemmelighed. Omkring på øen findes en masse mærkelige væsner, og da Braddock graver i sagen, går det op for ham, at der er tale om Moreaus mere eller mindre heldige eksperimenter.
Yôji er en ensom ung mand uden venner eller kæreste. Han arbejder på en lille fabrik og er hemmelig forelsket i Sachiko, der arbejder på en anden fabrik på den anden side af floden. I en anden del af byen har mystiske væsener i hemmelighed invaderet Jorden. Parasitter, der angriber den menneskelige organisme og forvandler deres værter til forfærdelige uhyrer, kaldet Necroborgs. Parasitterne slavebinder Necroborg’erne og tvinger dem til at kæmpe mod hinanden til den ene dør - og nu er de ude efter Sachiko.