Selv efter at være blevet indespærret på et sindssygehospital kontrollerer mesterhjernen, Dr. Mabuse, den kriminelle underverden uden for murene. Denne film af den verdenskendte, østrigske instruktør, Fritz Lang, er nummer to i rækken af Dr. Mabuse-film, udsendt 11 år efter den første og 27 år før den sidste! Filmen var ment som en direkte salut til Hitler og den voksende nazisme, omend den præsenteres som en gedigen god kriminalhistorie.

Den unge studerende og maratonløber Thomas "Babe" Levy havner midt i en international sammensværgelse, da hans bror, CIA-agenten Doc, bliver myrdet af den efterlyste nazi-forbryder Szell.

Helt i topform starter de med at smadre en restaurant, stjæle en bil og narre de betjente der prøver at anholde dem. Men morskaben og de virkelige problemer starter først, da både CIA og skurkene ved en fejltagelse, tror Doug og Rosco er hemmelige agenter med en taske der indeholder 1 mio. dollars. Da de endelig ankommer til Miami, tror CIA chefen David Huddleston også, de er verdens bedste superagenter og sender dem på en mission, hvor fare lurer ved hvert hjørne! Doug og Rosco lader som, de er et par millionærer fra Texas som er på ferie og tjekker ind på det mest eksklusive hotel i Miami. Snart prøver snigskytter at myrde dem og de bliver rodet ind i en række slåskampe og biljagter, da de bliver udset til at redde verden fra et herredømme under skurken K1, der lider af storhedsvanvid...

Dagen er begyndt dårligt for den tidligere marinesoldat Michael, men da han træder ind i en bar i lillebyen Red Rock West, synes heldet at skifte. Manden bag disken tilbyder ham 10.000 dollars for at myrde hans hustru. Hun er dog ikke så let at have med at gøre. Og endnu mere vanskelig er den virkelige lejemorder, der senere på dagen kommer til byen.

Paris. Fred stjæler nogle dokumenter fra overklassepigen Helena og flygter ned i Metroen efterfulgt af politiets og Helenas mand. Her møder Fred en bizar underverden med skæve eksistenser, der lever i deres egen verden. I sin søgen efter Fred møder Helena den samme verden, og da hun endelig fanger tyven, bliver hun forelsket i ham.

Anthony Zimmer er efterlyst for at have hvidvasket mange millioner dollars, men efter at han har ommøbleret sit ansigt med plastikkirurgi, aner politiet ikke, hvordan de skal finde ham. Samtidig møder Zimmers kæreste, Chiara, den nørdede tolk, Francois, på eksprestoget til Nice. Francois lader sig besnære af Chiaras sensuelle charme uden at ane, at han dermed bliver stråmand og levende skydeskive.

I New Mexico i 1885 arbejder nybyggeren Maggie hårdt for at skabe et godt liv for sig selv og sine to døtre. Maggie's far forlod hende, da hun var lille, og da han vender tilbage efter at have tilbragt 20 år sammen med apache-folket, vil hun ikke have noget med ham at gøre. Men da Maggie's ældste datter bliver bortført af en gruppe indianere, får hun brug for sin fars hjælp, og sammen rider de ud for at redde pigen.

Den tidligere agent, Gabriel Yulow, der egentlig skulle overvåge de mange universer, dræber sine alter egoer og overtager deres samlede energier. Han har dræbt 123 versioner af sig selv og er i alt blevet 123 gange stærkere. Når den sidste er væk, vil han blive The One, den eneste, der har samlet samtlige livsenergier fra alle universer i en enkelt krop. Nu er turen kommet til den sidste Gariel Yulow, bedre kendt som Gabe, en respekteret og erfaren politimand i Los Angeles, der lige pludselig befinder sig i et mareridt hinsides den værste fantasi.?Han må standse sit alterego, men konsekvenserne er fuldkommen uoverskuelige?Han må finde en universiel løsning!!!

James Belushi spiller hovedrollen som Dooley, en uortodoks narkobetjent, som bliver partner med en politihund, der har sine egne meninger, i denne vanvittigt sjove actionkomedie. Den selvrådige Dooley er på nippet til at anholde en af byens VIP’er med kokain til 50 millioner dollars under en politirazzia. Men Dooley har fået ry for at være fuldstændig skør, og der er ingen, der vil arbejde sammen med ham – bortset fra Jerry Lee, som er en veldresseret schæferhund med politistyrkens bedste næse for narkotika. Der er ingen af dem, der er vilde med det utraditionelle partnerskab, men efter en række skudepisoder, overvågninger, skærmydsler og romantiske fejltrin udvikler de en uvillig respekt for hinanden. Et hjertevarmt og hæsblæsende eventyr om et usædvanligt og uovervindeligt polititeam, hvor du ikke kan undgå at holde med menneskets bedste ven.

Jessie McMullen er gangster og seriøst skuffet over, at hans søn Vito har valgt en karriere som lovlydig. Heldigvis er barnebarnet Adam helt med på et liv på den farlige side af loven. Da den ældste og yngste generation sammen planlægger et større røveri, indvilliger Vito nødtvungent i at være med gennemføre projektet.

Egentlig vil Gavilan og Calden slet ikke være pansere. Den ene vil hellere være ejendomsmægler. Den anden vil undervise i yoga. Men man skal jo have smør på brødet, så da en gruppe rappere bliver myrdet får de to sagen. Inden længe falder mistanken på gruppens pladeselskab.