Den franske hemmelige agent Joss Baumont bliver efterladt i et afrikansk land ledet af en brutal diktator. Da det lykkes ham at flygte fra fængslet to år senere, er diktatoren på statsbesøg i Frankrig. Baumont planlægger at snigmyrde diktatoren, men dermed får han sine gamle arbejdsgivere på nakken.

En gruppe kommandosoldater deltager i en hemmelig operation i den afrikanske jungle. Efterfølgende lader CIA deres fly styrte ned for at slette alle spor. Kun en enkelt agent (Jackie Chan) overlever, men han kan ikke huske, hvem han selv er. Desværre bliver han genkendt af en fyr fra CIA og må efterfølgende forsøge at undslippe diverse lejemordere, alt imens han forsøger at opklare gåden om sin egen identitet.

Jackie Chan er eventyrer med stort E, på jagt efter skjulte skatte og velbevarede hemmeligheder. Da han finder et magisk sværd, kidnapper en gruppe satanistiske munke Jackies eks-kæreste og kræver våbenet som løsepenge. Mens de venter, hjernevasker de pigen og Jackie må snart kæmpe mod virkeligt hårde odds. Jackie Chan har oven i købet selv instrueret filmen! Armour of God er også kendt under titlen Operation Condor 2.

Simba er løvernes konge, og sammen med Nala får han datteren Kiara, der vokser op til at være lige så uregerlig som sin far var engang. På et af sine eventyr møder Kiara løveungen Kuro, der er søn af Kira, der står i spidsen for de lede hyæner, der stadig spøger i kulissen. Selvom de to kommer fra hver deres side, vokser venskabet hurtigt.

Brasilianske Francisco Manoel da Silva, også kendt som barfodsbanditten Cobra Verde. Han er opsynsmand i en sukkerplantage, men bliver uvenner med ejeren og som straf bliver han sendt til Vestafrika, for at sætte gang i slavehandlen med Brasilien i begyndelsen af 1800-tallet. Dette er både livsfarligt og en umulig opgave, men Cobra Verde gør det umulige; han tilraner sig magten og begynder at sende slaver hjem. Han bliver både rig og mægtig, men begynder snart at indse, at han bare er en brik i et farligt spil.

Sammen med sine dyrevenner har løven Alex levet hele sit liv i fangenskab. De har vænnet sig til faste spisetider og et liv uden de store sorger og glæder. Gruppen af venner beslutter at se lidt på den omgivende storby, men ender i stedet på den afrikanske ø Madagaskar, hvor de pludselig skal lære at klare sig selv i naturen...

Umiddelbart efter færdiggørelsen af sin egen storfilm The Alamo (1960) drønede John Wayne til Afrika for at medvirke i sin ven Howard Hawks Afrika-eventyrfilm Hatari. Davy Crockett blev til Sean Mercer, en skrap jæger, som i filmen lever af at indfange vilde dyr og sælge dem til zoologiske haver. En film uden nogen egentlig handling, men med flot fotografering og søde elefanter, som helt stjæler showet – godt hjulpet af Henry Mancinis "Baby Elephant Walk".

Jægeren James Parker leder en ekspedition på jagt efter elefanternes sagnomspundne kirkegård i Afrikas jungle. Med sig har han sin dejlige datter Jane, der vækker abemennesket Tarzans opmærksomhed. Tarzan har levet hele sit liv i junglen, og selvom han hverken kan tale eller spise med kniv og gaffel, er han en god ven at have blandt Afrikas mange farer.

Clint Eastwood spiller den geniale og dybt engagerede filmskaber John Wilson, som er fast besluttet på at gøre sit nye projekt i Afrika til et personligt eventyr, hvor han skal jage en vild elefant. Det er en barsk og medrivende fortælling baseret på en roman af manuskriptforfatteren Peter Viertel, som i 1950 arbejdede sammen med instruktøren John Huston i Afrika for at lave ’Afrikas dronning’.

Jack har fået sin fede båd og sin Joan. Men Joan keder sig og betænker sig ikke da den stenrige sheik Omar inviterer hende til ørkenlandet. Jack bliver hjemme og surmuler, men da Joan kommer ud i noget snavs, kommer han selvfølgelig til undsætning

I 1883 sender den engelske premierminister William Gladstone, general Charles 'Chinese' Gordon i spidsen for sin hær til byen Khartoum i Sudan. Her trues tusinder af civile af den muslimske Mahdi og hans tusinder af hellige krigere. Det lykkes indledningsvis Gordon at vinde Mahdiens respekt, men det lykkes ham ikke at forhindre, at Mahdiens hær lægger sig i en jernring omkring byen. Hele magtbalancen i området står nu på spil, og Gordon står over for sit livs vigtigste udfordringer: Slaget om Khartoum kan begynde.

Allan Quatermain bliver hyret af den skønne Jessie Huston til at finde hendes far, som er opdagelsesrejsende i Afrika. Quatermain må kæmpe mod kannibaler, en jungle fuld af farlige dyr og problemerne med den viljestærke kvinde, som hyrede ham. Men da Quatermain og Huston nærmer sig stedet, hvor hendes far sidst blev set – de legendariske Kong Salomons Miner – møder de mere fare og åndeløs spænding…end de havde håbet på!

Da den modige eventyrer Allan Quartermain hører, at hans bror er forsvundet i Afrika, udskyder han sit bryllup og tager straks af sted for at finde ham. Sammen med sin viljestærke forlovede, der er arkæolog, begiver Quartermain sig ud på endnu et jungleeventyr. Undervejs opdager de den hemmelige sti, der efter sigende skulle føre til den gyldne by og så begynder eventyret...