Scott Roper, som har talegaverne i orden. Hans velsmurte mundtøj og rappe replikker har gjort ham til en af de mest ansete betjente hos politiet i San Francisco. Med sine uortodokse men overbevisende arbejdsmetoder er han blevet styrkens bedste gidselforhandler. Ropers liv forandres, da han får en ny ung skydeglad makker Kevin, som han skal lære op. Samtidig står han overfor en ny opgave, hvor psykopaten Korda holder flere personer som gidsler. Gidseldramaet udvikler sig til et mareridt for Roper. Han skal både holde sin skydegale makker i en kort snor og samtidig holde øje med Kordas morderiske leg med menneskeliv.

En bølge af kriminalitet med tilnavnet Operation Kaos hærger byen, så nu skal der sættes en ekstra styrke ind. Og når den styrke består af aspiranter fra Politiskolen, kan man lige så godt bede til de højere magter.

Selv om både Herbert Lom, David Niven og Capucine medvirker i denne Lyserøde Panter-film, og instruktøren fortsat er Blake Edwards, lider den voldsomt under fraværet af Clouseau himself i Peter Sellers' uundværlige skikkelse. I hans sted er den uegnede Ted Wass (fra TV-serien Soap) udtaget til at spille Sergeant Clifton Sleigh, en håbløs politimand fra New York, som af Dreyfus helt bevidst får til opgave at finde den forsvundne Clouseau. For hvem siger, han skal findes?