Musen Fievel og resten af familien Musekewitz er trætte af livet i New York, og da den luskede mis Kat E. Vræl fortæller, at vestpå lever misser og musser i fuld fordragelighed, slutter musene sig til hans vogntog. Det viser sig dog, at Vræl har planer om at indtage karavanens rejsende som museburgere. Det må Fievel naturligvis sætte en stopper for.
I 1660 kommer Hester Prynne til det puritanske nybyggersamfund i New England, USA. Hun er sendt i forvejen af sin mand og forarger det lille samfund ved at insistere på at bo alene indtil ægtemandens ankomst. Byens unge præst og Hester Prynne forelsker sig, og da de får besked om, at Hesters mand er blevet dræbt af indianerne, indleder de et hedt forhold. Hester føder deres fælles barn og udstødes af samfundet. Pludselig dukker hendes vanvittige ægtemand op og vil have hævn.
Den sidste film om den legendariske kampsportsmester Wong Fei Hung. Wong og hans følge krydser Stillehavet og rejser til Amerika for at besøge en ven, men på vejen venter cowboys og indianere. Nogle er fredelige, mens andre er på krigsstien, men det er deres mindste problem, da de ankommer til et samfund præget af tyranni og bandekrig. Wong ser det som sin pligt at gøre noget ved sagen, inden han vender tilbage til Kina.