Tore og Märeta har en datter, Karin, som med sit gyldne hår og sine blå øjne charmerer de fleste omkring sig. Hun er elsket af alle. En morgen rider Karin af sted til kirken med lys til den Hellige Jomfrus ære. Sagnet siger, at det udelukkende er en jomfru, der må bære lysene. På vejen møder hun tre hyrder. Karin tilbyder at dele sin frokost med hyrderne, men de nøjes ikke kun med maden. Hun bliver overfaldet, voldtaget og slået ihjel. Hyrderne fortsætter deres færd og når frem til Tore og Märetas gård, hvor de beder om et aftensmåltid og ly for natten. Man byder dem, intetanende om Karins grumme skæbne, til bords. Da en af hyrderne siden hen forsøger at sælge Karins kjole til Märeta, begynder de at forstå, hvad der er hændt deres datter.

Livet er benhårdt og uretfærdigt for de engelske krigsfanger i den japanske fangelejr under 2. verdenskrig. Kun major Celliers protesterer åbenlyst mod den dårlige behandling. Det synes den japanske kaptajn Yonoi bestemt ikke om, men han må alligevel beundre Celliers for hans ukuelige vilje.