Velkommen til Detroit. Vi er i den nærmeste fremtid, og kriminaliteten er løbet løbsk. Anarki og vold hersker i USA's gader, og forbryderne har erobret magten i byens bestyrelser. Politiet står næsten magtesløse, men de har et hemmeligt våben - halvt menneske, halvt maskine - RoboCop. RoboCop der er programmeret til at udføre det beskidte arbejde med mekanisk præcision, synes nærmest uovervindelig. Men under metalpanseret, findes der stadig et menneskehjerte og retfærdighedssans!

Rusty Sabich går op i sit job som offentlig anklager med liv og sjæl. På hjemmefronten mangler livet til gengæld gnist, så Rusty er et nemt offer for den labre Carolyn Polhemus der er med på den værste. En dag bliver Carolyn fundet voldtaget og myrdet og sporene leder alle mod Rusty, der pludselig må se sig selv som anklaget.

Jericho 'Action' Jackson er en Detroit politibetjent, der blev degraderet for næsten at have revet armen af den voldelige sexforbryder Sean Dellaplane, hvis far, Peter Dellaplane, er en stor bilproducent med et ligeledes voldeligt temperament. Dellaplane dræber derfor sin kone og anbringer hendes lig i Jacksons lejlighed for på den måde at fabrikere beviser imod ham. Jackson mistænker Dellaplane for adskillige mord blandt de lokale embedsmænd fra bilforhandlernes forening. Dellaplane mission er at opnå politisk magt til at vælge den næste præsident. Jackson får hjælp af Peters elskerinde, en sanger ved navn Sydney Ash, som er narkoman.

Willem Dafoe spiller kriminalbetjenten Stan Aubray, som under efterforskningen af et mord opdager sammenfald med en tidligere sag, der river op i gamle ubehagelige hemmeligheder. Denne psykologiske thriller er baseret på maleteknikken "anamorphosis", som ved hjælp af optiske illusioner skaber to forskellige billeder på samme lærred. Er de spor, Stan finder, brugbare, eller bliver han manipuleret af en kunstner med morderiske tendenser?