Brotherhood Of War - TaeGukGi – fortæller historien om to brødre fra Seoul, som, da Korea-krigen begynder i 1950, bliver indkaldt til hæren mod deres vilje. Den ældste bror kæmper hårdt for at gøre sig fortjent til en tapperhedsmedalje, så han kan sikre sin lillebrors hjemsendelse. Men han ændrer fuldstændigt personlighed i takt med, at krigshelvedet intensiveres.
Da 20th Century Fox's direktører første gang så M.A.S.H., var filmen meget tæt på at blive lagt på hylden og aldrig nogensinde blive frigivet. For dét, de så, var bestemt ikke endnu en heroisk portrættering af amerikanske soldater i krig. Derimod havde rebellen Robert Altman skabt en nærmest surrealistisk antikrigsfilm om en flok læger midt i Korea-krigen, der klarer sig igennem blodbadet ved hjælp af grov humor og vanvittige påfund. Det var bestemt ikke hverdagskost i 1969, men filmen ramte plet hos et amerikansk publikum, der var træt af Vietnam-krigen, og den ændrede med ét måden, der blev lavet film på i Hollywood. Det var en modig film dengang og er stadig mere vovet, end langt det meste af det, vi ser i dag.
Dette er historien om General Douglas MacArthur, de allieredes øverstbefalende under Anden Verdenskrig og FN's øverstbefalende under Korea-krigen. MacArthur begynder sin militærkarriere i 1942, og den bemærkelsesværdige karriere for denne militære legende slutter brat, da han i 1951 tvinges på pension af præsident Truman.
Operation Chromite er kodenavnet på den operation General Douglas MacArthur satte i værks mod det besatte Sydkorea i september 1950. Målet var at trænge ind i byen Incheon gennem havnen, der var spækket med miner. I et forsøg på at afsløre, hvor disse miner var placeret, trængte et lille hold af sydkoreansk soldater i forklædning ind i området nogle uger før operationen skulle løbe af stablen. Hvis hovedoperation var håbløs, så var denne lille ekstra mission endnu mere håbløs!