I en lille amerikansk by begår en række teenagere selvmord - tilsyneladende som følge af massehysteri. En politimands datter, Nancy, efterforsker sagen, der fører til børnemishandleren Fred Krueger, der mange år tidligere blev brændt levende af vrede forældre. Tilsyneladende er Krueger vendt tilbage for at hævne sig, ved at vise sig i sin morderes børns drømme.

Den okkulte John Constantine og den kvindelige detektiv Angela Dodson sætter sig for at for at undersøge hendes tvilligesøsters død. En rejse langt ned i Los Angeles' underverden af dæmoner og engle er begyndt.

På en katolsk skole møder en ny pige en gruppe teenagehekse, som bruger deres kræfter mod alle, der kommer på tværs – selv deres forældre.

Præcis en uge efter at du har set videobåndet, udviskes dine ansigtstræk og du dør skrigende af navnløs rædsel! Sådan lyder rygtet, som tv-journalisten Reiko hører efter hendes nieces og andre teenageres helt uforklarlige død. Reiko er naturligt skeptisk, men researcher sagen. Hun finder frem til det famøse bånd, sætter det i videomaskinen og trykker på "Play". Det er som at trykke på en aftrækker, for rygterne skulle tages alvorligt. Den eneste måde at stoppe dødsurets nedtælling, er at lokke en anden til at se filmen...

Seks måneder efter udbruddet af den uhyggelige sygdom, der fik englænderne til at slagte hinanden, har militæret fået bugt med virussen og dens ofre. Folk begynder at vende tilbage for at genopbygge London, men desværre er virussen ikke helt væk. Faktisk er den mere end klar til at forvandle folk til sultne zombier som aldrig før.

Sharon er psykisk syg, og lægerne anbefaler indlæggelse på livstid. Det vil hendes mor Rose ikke høre tale om, så hun søger tilflugt i Silent Hil, en uhyggelig spøgelsesby, der altid er indhyllet i tåge og fuld af skumle væsner. Sharon bliver kidnappet og Rose beslutter at sætte hårdt mod hårdt i forsøget på at redde sin datter og komme en lurende ondskab til livs.

På Herrington High, en ganske almindelig skole i en ganske almindelig by, begynder lærerne pludselig at opføre sig meget underligt. Da to elever Casey og Delilah en dag gemmer sig i et skab i lærerværelset, overværer de, hvordan to lærere kvæler sygeplejersken Harper. Men hun dør ikke. Hun bliver også bare underlig. Hvad er det, der er ved at ske? Hvem er det, der er ved at overtage menneskerne? Og er det kun Casey og Delilah, der kan se, at der er noget galt. Helt galt...

Crystal Lake lejren genåbner efter lang tid. Stedet blev lukket i flere år på grund af en tragisk drukneulykke. Syv idealistiske lejrledere er klar til at føre denne sommers gæster gennem lejrbål, sange og spil. Men kort efter deres ankomst til lejren hjemsøges stedet af en lystmorder, der dræber den ene efter den anden på de mest bestialske måder. Drabene ser ud til at være relateret til drukne hændelsen, der skete for mange år siden.

I 'The Hole' opdager fire teenagers et forseglet hulrum under deres skole. Det viser sig at have været en tidligere bunker, og de fire venner begynder at udforske hulen. Gyseren 'The Hole' er instrueret af Nick Hamm og på rollelisten ser man bl.a. Keira Knightley og Thora Birch (American Beauty)

Politichef Brody skal beskytte borgerne i Amity, efter at en anden monstrøs haj begynder at terrorisere vandet.

Det er den 4. juli, uafhængighedsdag, og der er dømt fest! De fire venner, Julie, hendes fyr, Barry, veninden Helen og hendes fyr, Ray, kører op til et øde udkigspunkt for at blive godt og grundigt fulde, inden de begynder på deres voksenliv og planlagte karrierer. De får rigeligt inden for vesten, men alting er stadig skægt. Lige indtil de på tilbagevejen med et flænsende bump rammer et eller andet på vejen. Et eller andet, der i mistænkelig grad ligner et menneske. Hvad nu? Skal deres liv være forbi, næsten inden det er begyndt?! Nej! De smider kroppen i havet og kører dybt rystede hjem. Og så sker der ikke mere. Før næste sommer. Hvor en eller anden sender Julie et brev. "Jeg véd, hvad du gjorde sidst sommer". En eller anden har besluttet, at regningen skal betales... Med blod!

Jesse er til fest i den sydcaliforniske by Oxnard, da en kvinde omkommer i lejligheden nedenunder. Jesse og hans venner går derned for at undersøge sagen og optager det hele på video. Lejligheden rummer flere skumle genstande, som har forbindelse til sort magi. Senere opdager Jesse et mystisk mærke på sin arm, ligesom han oplever voldsomme overnaturlige hændelser. Er han blevet besat?