De tre kække venner Jay, Dewey og Phil drømmer om at score en af de lækre brudepiger til kammeraten Scotts bryllup. Jay vædder med de andre om at han vil gennemføre sit første one night stand i forbindelse med brylluppet, mens Dewey sætter sin monsterdyre Thunderbird-bil på spil for at bevise, at han kan holde fingrene fra fadet i en hel weekend! For at skabe opmærksomhed om Phil, der normal er en fiasko hos pigerne, introducerer de ham som berømt undertøjsmodel.

1915, USA. John Reed er overbevisende, karismatisk og bolshevik. En overbevisning der ikke er velset alle steder, men som han vælger at kæmpe for på trods af personlige omkostninger. Bedre bliver det ikke da Reeds tager til Rusland og oplever hvor langt der er fra idealerne til virkeligheden.

Ballroom dancing - hvor man både holder takten og om hinanden har sine egne uskrevne love. Man danser "Strictly Ballroom" og enhver form for improvisation - medmindre den er godkendt af forbundet - er strengt forbudt. Scott Hastings er en blændende god danser. Træt af de kendte trin, udvikler han en ny dansestil. - og balladen er højrøstet. Forbundet raser, hans dansepartner forlader ham og hans ambitiøse mor fnyser. Drømmen om at vinde det store "Pan Pacific Grand Prix" synes at smuldre. Så kommer en ung pige ind i danseskolens begynderklasse. Hendes kønne, mørke fremtoning sladrer kun en anelse om hendes sprudlende latinamerikanske blod...

Et vittigt trekantsdrama, som udspiller sig imellem den unge smukke Lady Meg Windermere (Scarlett Johansson), hendes mand Robert (Mark Umbers) og den ældre og forførende society-lady Mrs. Erlynne (Helen Hunt), der forfører mænd fra det bedre borgerskab og nu har kastet sine øjne på den unge, succesrige forretningsmand.

Inde i ethvert menneske findes der to væsner. Et, der lærer at tilpasse sig om dagen, og et, der længes efter at være utæmmet om natten. Hvis noget menneske kunne være begge dele på én gang, måtte det være frygtløst og farligt. Will Randall, en aldrende forlægger, ser blot til, mens en yngre kollega stjæler både hans kone og job. Da han bliver bidt af en varulv, får han rigelige mængder af livsmod og karisma, men desværre er det ikke det eneste, han får, og bæstet indeni vinder langsomt over mennesket.

Lille Jamie gør det klart, at der kun er én ting, han ønsker sig til jul - nemlig actionfiguren Turbo Man. Det sætter Jamie's far i lidt af en kattepine. Alle de andre unger i byen ønsker sig nemlig også Turbo Man i julegave - og forretningerne er ved at løbe tør! Det bliver alles kamp mod alle, når tusindvis af desperate fædre kaster sig ud i jagten på det populære legetøj.

En radiovært jages af en familie af kannibalistiske mordere, men en tidligere marshall er lige i hælene på dem.

Den hjemmegående husmor Nancy (Maria Bello) er træt af sit liv, sit ægteskab og sin kedelige mand og ønsker at gøre en ende på det hele. Men i stedet for blot at begå selvmord, bestiller hun en fremmed (Jason Patric), som hun har fået kontakt med over internettet, til at gøre jobbet for hende. Men skæbnen vil det anderledes for Nancy, så da hun møder sin morder ansigt til ansigt, forelsker de to sig hovedkulds i hinanden.

Lucy (Kate Hudson) fordriver tiden som kombineret tjener og sangerinde på en restaurant, mens hun afventer den store kærlighed. Han kommer let og elegant ind ad døren midt i et af hendes sangnumre og hedder Adam (Stuart Townsend). Det hele forløber planmæssigt. Snart skal de giftes, men Adam viser sig at have haft travlt undervejs i deres kærlighedsforhold. På kort tid har han nået at forføre Lucys to søstre, hendes bror og dennes kæreste. Det hele ender dog som det skal med Lucy og Adams bryllup; dvs. ægteskab inklusiv hemmeligheder – begge parters hemmeligheder vel at mærke. Og det er åbenbart helt okay.