New York City. Sara er en deprimeret kvinde er sygeligt fokuseret på sin vægt og ser tv dagen lang. Hun får mulighed for at deltage i sit foretrukne quizshow, og begynder at tage amfetamin for at tabe sig. Inden længe eskalerer hendes forbrug ukontrollabelt. Hendes søn Harry og hans Marion og vennen Tyrone er heroinjunkier og drømmer om at lave en stor handel, så de kan blive rige og starte modeforretning. For at få lidt startkapital bliver de nød til at pantsætte Saras tv.

For Renton og hans arbejderklassevenner i Edinburgh er der to former for eksistens. Enten er de totalt stenede, eller også skal de prøve at blive totalt stenede. Ewan McGregor (Moulin Rouge) spiller narkomanen Renton, som skiftevis er på den og stoffri, og han er også filmens fortæller. Måske slipper han aldrig væk fra den rutschebane, han befinder sig i. Nogle vil mene, at han nok snarere vil blive båret væk. Men vi kan nyde denne vilde filmiske rutschebanetur og selv vælge at stige af.

Los Angeles. Jake Hoyt er nyuddannet politimand og ivrig efter at arbejde for narkoafdelingens eltitegruppe, der ledes af den erfarne Alonzo Harris. Harris tilbyder Hoyt, at han kan komme med på patrulje en enkelt dag og vise, at han dur til noget. I løbet af dagen bliver Hoyt klar over, at Harris har fortolker loven på sin egen måde. Mens Hoyt kæmper med sin samvittighed, får han mistanke om, at han i virkeligheden skal bruges som offer i en kompliceret komplot.

Gangsteren Danny Ocean er knap nok sluppet ud af fængslet, før han samler et hold af hjælpere for at iværksætte det største kup i Las Vegas’ historie. Tre kasinoer. Elleve mand. 150 millioner dollars i bytte. Og så en eks-kone, som tilfældigvis kommer sammen med kasinoejeren.

Den berømte ekspert i militærstrategi, General Irwin,er blevet dømt ved en krigsret og afsoner sin straf i et stærkt bevogtede militærfængsel, ledet af den barske oberst Winter. Winter har umiddelbart stor respekt for den tidligere legendariske general, men da Irwin kritiserer fængselsinspektøren, bliver de fjender. Det bliver til en regulær krig, da Irwin samler sine medfanger i en hær for at tage magten i fængslet.

Djay hustler sig igennem Memphis' ghetto som alfons og pusher uden at være helt tilfreds med livet. Heldigvis kan Djay noget med ord og rytme, så han forsøger sig med hip-hop i det små. Med hjælp fra lokale musikere og et par prostituerede med skjulte sangtalenter, begynder det efterhånden at lyde af noget. Og da hip-hop stjernen Skinny Black kommer til byen, ser Djay sin store chance.

Frankie har netop været på heroinafvænning. Nu vender han hjem til sit gamle nabolag, fast besluttet på at lægge sit liv som illegal poker-kortgiver bag sig og starte en karriere som musiker. Men det er lettere sagt end gjort, og snart genoptager Frankie sine gamle uvaner.

Den Oscar-vindende instruktør bag Oceans Eleven-filmene, Steven Soderbergh, sammenfletter et imponerede net af skæbner – fra politikeren på samfundets top til narkopusheren i Mexicos ghetto – der alle er styret af det hvide pulvers altoverskyggende magt.

Charlie Croker er netop blevet løsladt fra fængslet, men har ikke i sinde at få sig et 9 til 5 job. Han har i stedet en fabelagtig plan om et storslået røveri. Med hjælp fra den kriminelle mastermind, Mr. Bridger, og en lille bande uregerlige tyveknægte lykkes det Charlie at snuppe $4.000.000 i guldbarrer lige for næsen af politiet i Torino. Men med både strømerne og den italienske mafia i hælene må Charlie snart indse, at selv om selve røveriet var barnemad, er det straks langt sværere at slippe væk med guldet i live!

Pusheren Frank, der bliver opdaget af strisserne under en deal og efter en hæsblæsende jagt formår at skille sig af med bevismaterialet - en stor pose "puddersukker". Politiet kan ikke knalde ham, men Franks gode "ven" Milo vil gerne snart have sine penge igen, og han gider ikke høre på Franks røverhistorier. Næh du, hvis Milo ikke får sine penge, så vanker der!

Et fly med USA's værste mordere og voldsforbrydere er på vej til et nyt topsikkert fængsel. Ombord er også den prøveløsladte Cameron Poe, der skal hjem til sin datters fødselsdag. Det bliver en rejse med forhindringer, for undervejs bliver flyet kapret af forbryderne. Nu må Poe forsøge at stoppe sine brutale medpassagerer, inden de massakrerer resten af de ombordværende.

Léon Gaultiers bror bliver myrdet, da han har snydt en narkoorganisation. Léon er i fremmedlegionen og beder om orlov, så han kan tage sig af situationen. Da hans overordnede nægter, deserterer han. Da han ankommer til USA, har hans svigerinde hårdt brug for penge, så hun kan forsørge sit barn. Léon begynder at deltage i undergrundskampe for at skaffe penge.

I en verden, hvor arbejderne tvinges til at indtage stoffer, der regulerer deres sindstilstand og undertrykker deres sexdrift. To af disse robot mennesker, THX 1138 og LUH 3417, beslutter sig for ikke mere at indtage medicinen, hvorved deres interesse og kærlighed for hinanden vokser. De ender i fængsel og bliver adskilt, og THX drager ud på en farefuld færd for at finde LUH igen.

Baseret på den sande historie om teenageren James Burns, der går fra en forstadsgadebande til en fængselscelle med maksimal sikkerhed omgivet af hærdede kriminelle. Han vender sit liv om i fængslet takket være det uventede venskab, han danner med en dømt morder, som bliver hans mentor.

Året er 2022. Den ultimative løsning på volden i fængslerne er fundet: Absolom - fængslet uden flugtmuligheder, uden håb og uden nåde. Her er det ikke den stærkeste, som overlever, men den mest hensynsløse. I dette helvede lander kaptajn John Robbins-dømt for koldblodigt mord på sin overordnede. Han har tænkt sig at overleve øen, ingen overlever-og flygte fra fængslet, ingen flygter fra.

Den hårdkogte narkobetjent fra Moskva, Ivan Danko, følger efter den sovjetiske narkobaron Rostavili til USA, hvor han håber at få ram på ham. I Chicago prøver Danko at pågribe mega-dealeren, men det ender med, at en amerikansk betjent bliver dræbt. Den irriterende Art Ridzik, den afdøde betjents tidligere makker, bliver stillet Danko til rådighed. Ridzik er en rigtig Karl Smart, der er vant til at snakke sig ud af konflikter frem for at bruge rå vold. Helt modsat Danko, der er en mand af få ord, og som tager ethvert nødvendigt middel i brug for at nå sine mål. Så der er adskillige vejstrækninger, der må lægge ryg til, inden de to betjente bliver gode venner.

Rudy og Nick er to cellekammerater, som begge står foran løsladelse. Nick har i en rum tid været pennevenner med Ashley, en ung kvinde der tilhører en særlig grupper, der indleder forhold til fængselsindsatte. På væggen i hans celle viser en række billeder af den unge skønhed, og han glæder sig mest af alt bare til at komme ud og møde hende i virkeligheden. Imidlertid bliver Nick dræbt i et knivsslagsmål i fængslet, og da hun tropper op til løsladelsen, er det istedet Rudy, hun står ansigt til ansigt med. Rudy røber ikke, hvem han er. Rudy vil nu bare starte et nyt og bedre liv uden for fængselsmurene, og Ashley synes at være en perfekt kvinde at dele tilværelsen med. Men mellem det unge par og en bekymringsfri tilværelse står Ashleys sindssyge bror Gabriel og hans bande. De tror, Rudy har indgående kendskab til rutinerne på et casino, han engang har arbejdet på, og netop dette casino er bandens mål for deres hidtil største kup.

Ti år i spjældet er nok for mestertyven McCoy (Basinger), der sværger at holde sin sti ren. Desværre har mafiaen alvorlige planer med hende. De kidnapper hendes 6-årig søn, for at tvinge hende til at røve en bank. Men McCoy er ikke sådan lige at bide skeer med.