Den excentriske opfinder Wallace konsturerer et par mekaniske bukser. Desværre bruger hans lejer, Pingvin, bukserne til juveltyverier, og var det ikke for Wallaces kloge hund Gromit, var det hele sikkert gået grumme galt.
Milo og Andrew har faktisk kun én ting til fælles, nemlig Andrews kone. I et forsøg på at finde en løsning, som tilfredsstiller begge, uden at det skal koste Andrew en masse i hustrubidrag, foreslår Andrew, at Milo skal begå indbrud i hans hus, så Andrew kan hæve forsikringspengene for de stjålne værdier. Men faktisk kan de to ikke fordrage hinanden.
Forretningen blomstrer i Walter og Trofast´s Vask & Gå vinduespudserfirma og der er kærlighed i luften, da Walter falder for ejeren af den lokale garnforretning, den søde Ingeborg Lamshale. Men Walter har en ny opfindelse - en strikkemaskine - og eventyret ligger på lur: Fåretyverier, stor efterspørgsel på uld og Ingeborgs lede køter der lusker rundt…
Når Walter skal have en sine mange daglige kopper te, er ost og kiks en nødvendighed. Da Walter opdager, at der ikke er mere ost i køleskabet, og butikkerne er lukket, nærmer krisen sig gevaldigt. I sin hjemmelavede raket tager han til månen sammen med Trofast for at lede efter ost - som er det bedste, han ved.
Julehøjtiden er under opsejling, da en dannet gentleman med strålende øjne, en stor mave og et snehvidt skæg bliver ansat som stormagasinet Macys julemand. Han hævder, at hans navn er Kris Kringle, og inden længe får han fyldt alle med juleglæde - undtagen sin overordnede, Doris Walker, der opdra-ger sin datter, Susan, til ikke at tro på Julemanden. Men da Kris bliver erklæret sindssyg og skal i retten, bliver alle - unge som gamle - mødt med det klassiske spørgsmål: Tror du på Julemanden?
Da 20th Century Fox's direktører første gang så M.A.S.H., var filmen meget tæt på at blive lagt på hylden og aldrig nogensinde blive frigivet. For dét, de så, var bestemt ikke endnu en heroisk portrættering af amerikanske soldater i krig. Derimod havde rebellen Robert Altman skabt en nærmest surrealistisk antikrigsfilm om en flok læger midt i Korea-krigen, der klarer sig igennem blodbadet ved hjælp af grov humor og vanvittige påfund. Det var bestemt ikke hverdagskost i 1969, men filmen ramte plet hos et amerikansk publikum, der var træt af Vietnam-krigen, og den ændrede med ét måden, der blev lavet film på i Hollywood. Det var en modig film dengang og er stadig mere vovet, end langt det meste af det, vi ser i dag.