Ved de olympiske vinterlege i Lillehammer i 1994 hang verdens øjne ved de to skøjteløbere, den elegante Nancy Kerrigan, og den hidsige og skandaleombruste Tonya Harding. Får uger før var Kerrigan blevet overfaldet af ukendte gerningsmænd, der havde forsøgt at smadre hendes højre knæ. Efterhånden kom det frem, at Hardings eksmand stod bag overfaldet i et forsøg på at fjerne Kerrigan fra konkurrencen. Men spørgsmålet er stadigt: Hvad vidste Harding, og hvornår vidste hun det?

Ny dansk dokumentar følger den syriske radio-vært Zytoon og hendes venner, der i 2011 bliver revet med af opstanden imod regimet. De lever blandt kunstnere og aktivister og filmer deres liv, da de begynder at deltage i demonstrationerne mod præsident Assad. Men som opstanden udvikler sig til en blodig borgerkrig bliver deres venskab testet af fængslinger, død og vold. Zytoon forlader Damaskus og rejser til sin hjemby Zaba dani, til rebellernes højborg Homs og til det nordlige Syrien, hvor hun oplever den spirende ekstremisme. En personlig fortælling, der følger Syriens skæbne og en gruppe venner, hvis håb og drømme forvandles til mareridt, alt imens landet synker sammen i kaos.