Julehøjtiden er under opsejling, da en dannet gentleman med strålende øjne, en stor mave og et snehvidt skæg bliver ansat som stormagasinet Macys julemand. Han hævder, at hans navn er Kris Kringle, og inden længe får han fyldt alle med juleglæde - undtagen sin overordnede, Doris Walker, der opdra-ger sin datter, Susan, til ikke at tro på Julemanden. Men da Kris bliver erklæret sindssyg og skal i retten, bliver alle - unge som gamle - mødt med det klassiske spørgsmål: Tror du på Julemanden?
Sylvia og Jennie Fae Likens er begge døtre af arbejdere, som rejser rundt med et tivoli. I Indiana har alenemoderen Gertrude Baniszewski, mod beskeden betaling, indvilliget i at passe pigerne og have dem midlertidigt boende, mens tivoliet rejser videre. Gertrude har i forvejen syv børn og en økonomi der er på randen af sammenbrud. De to ekstra logerende viser sig at blive for meget for hendes ustabile psyke. Hvad der sker i løbet af de næste tre måneder er på samme tid medrivende og rædselsfuldt. Et barn dør, og resten er mærkede for livet!
En uheldig indbrudstyv, der havde tænkt sig at lave årets sidste bræk juleaften bliver i stedet involveret i en temmelig utålelig families kaotiske julefest. Det er næsten værre end fængslet.
Da Julemanden falder ned fra taget juleaften, ifører den fraskilte far, Scott Calvin, sig hans dragt. I løbet af nul komma fem farer Scott og sønnen Charlie til Nordpolen, for dén som ifører sig Julemandens tøj må påtage sig hans pligter. Scott er ikke særlig vild med pludselig at skifte erhverv, mens Charlie er henrykt. Igennem de næste tolv måneder tager Scott kraftigt på og et hvidt fuldskæg spirer frem. Selvom han bliver ved med at stritte imod, dukker otte rensdyr og alfen Swat op juleaften, og det går snart op for alle, at Scott så sandelig er den rigtige julemand.
Familien Carter bil bryder sammen midt ude i den Californiske ørken. Som om det ikke var slemt nok, viser området sig at være beboet af meget sultne kannibaler, der gerne ser hele familien på menuen. Det bliver kamp til døden, hvor alle tricks gælder - specielt de blodige.
Hotel New Hampshire, der er baseret på John Irvings roman med samme titel, handler om familien Barry; far, mor, bedstefar, fem børn og en udødelig hund med det ildevarslende navn Sorg. Historien udspiller sig dels i USA og dels i Wien i årene fra 1939 op til vore dage. Det er en komisk og tragisk fortælling med en flok drømmere og deres møde med tilværelsens store øjeblikke, kærligheden, døden og alle de groteske, farlige og smukke ting, der binder livet sammen.
Julemanden er faktisk en dæmon, der tabte et væddemål med en engel, så han blev giveren af legetøj og lykke. Men i år er væddemålet slukket, og julemanden er ved at vende tilbage til sine onde måder.
Den lille by Cherry Falls er et fredeligt sted, lige indtil en psykotisk seriemorder begynder at finde sine ofre blandt byens unge. Først efter at en tredje teenager er fundet brutalt myrdet, begynder morderens dagsorden at dæmre: Alle de myrdede er jomfruer! Mens byens unge hurtigt finder ud af, at der kun er ét at foretage sig, hvis de skal undgå at komme på dødslisten, tager sheriffens datter Jody, der stadig er jomfru, sagen i egen hånd. I mere end én forstand. Brittany Murphy (Sidewalks of New York) ses som sheriffens datter, Jody, mens hendes far spilles af Michael Biehn (The Art of War). Desuden medvirker Jay Mohr (Pay It Forward) i denne film, der fra start til slut er propfyldt med både humor og horror.