Rebecca er baseret på Daphne du Mauriers roman af samme navn og handler om en ung pige (Joan Fontaine), der bliver gift med den stolte Lord Maxim de Winter (Laurence Olivier) og flytter med ham til godset Manderley. Maxims afdøde kone Rebecca er dog stadig vældig meget til stede på det store gods, og den ny Lady de Winter har sit hyr med især tjenestefolkene, der forgudede Rebecca. Samtidig truer en mørk hemmelighed fra hendes mands fortid med at tilintetgøre dem begge. Filmen er forlængst blevet en klassiker og er et must i enhver seriøs samling.

På en fjern ø opdager en gruppe forskere en 20 meter høj abe. De bringer vidunderet med tilbage til New York for at vise det frem. Desværre har de undervurderet monstrets styrke, og aben slipper løs for at drage hærgende igennem byens gader.

Instruktøren Francis Ford Coppola har restaureret The Godfather: Part III med en ny begyndelse, og som han selv beskriver det, "en mere passende afslutning på The Godfather og The Godfather: Part II". Den aldrende mafialeder Michael Corleone har to ønsker: at gøre sit familiedynasti lovligt og at finde en efterfølger.

Fire nye noir-historier fra den hårdkogte by Sin City. En lørdag nat finder Marv sig selv i et blodbad uden erindring om, hvad der er gået forud. En ung gambler, Johnny, udfordrer byens magtfulde senator til et spil poker. Natklubdanserinden Nancy søger hævn over drabet på hendes beskytter, panseren Hartigan. Endelig lokkes detektiven Dwight ud på dybt vand af den sexede sirene Ava Lord.

Den afrikanskfødte FN-tolk Silvia Broome overhører ved et tilfælde en plan om at snigmyrde en afrikansk statsleder. Hun forsøger at forpurre planen, men bliver selv truet på livet. Den hårdkogte FBI-agent Tobin Keller bliver sat på sagen, men jo mere han graver i Silvias historie, des mere mistænksom bliver han. Er Silvia offer? Eller er hun i virkeligheden en del af sammensværgelsen?

Mine damer og herrer! Dette er den mest chokerende og skræmmende film, jeg nogensinde har lavet! Sådan indleder den verdensberømte instruktøre Boris Arkadin sin fortælling. 30 år er gået, siden hans gravide hustru og deres middagsgæster blev brutalt myrdet af satanister. Som følge af episoden har Arkadin holdt sig for sig selv, men en dag inviterer han en gruppe skuespillere til at rekonstruere tragedien - i direkte sending over internettet! Det varer dog ikke længe, før grænsen mellem fantasi og virkelighed opløses. Kan mordene være virkelige...?