I Rio de Janeiros berygtede slumkvarter ´City of God´ er uddannelse, job og en tryg tilværelse en håbløs drøm. Vejen til respekt og penge går gennem skydevåben, vold, mord og narkohandel. Børnene begynder allerede som 8-9 årige som udkigsposter, mens deres ældre venner begår kup. Verden vender det blinde øje til og politiet dukker kun op for at indkassere deres bestikkelsespenge. I dette brutale miljø vokser børnegangsterne op til unge mænd - iskolde, dødsensfarlige gadekrigere. Tilbage står to bander. De har likvideret alle rivaler og kæmpet sig vej til toppen og deler nu byen mellem sig. Men i deres macho-fikserede verden er der kun plads til én sejrherre. Blodbadet er uundgåeligt..

Det velhavende ægtepar Lelièvre hyrer en ny hushjælp ved navn Sophie. Sophie er tavs og indadvendt, men bliver snart venner med byens nysgerrige postmester, Jeanne. Jeanne har gennemskuet, at Sophie har en velbevaret hemmelighed. Det har hun også selv - og så har hun et horn i siden på familien Lelièvre.

Bree er en pæn, meget troende kristen dame, som lever et yderst regelret liv, hvis man altså lige ser bort fra, at hun i virkeligheden er en transseksuel mand. Bree har hele 2 jobs, hvor hver en øre bliver sparet sammen til den store kønsskifteoperation. En dag modtager hun et mærkeligt opkald. Det lader til at hun har en søn, som er et resultat af en kikset affære fra dengang, hun levede som mand. Drengen hedder Toby, er i ungdomsfængsel og har hårdt brug for sin fars hjælp.

Filmatiseringen af den Pulitzer-belønnede rock musical om en gruppe unge bohemer i New York, deres venskaber, drømme og kampe for at udtrykke sig gennem deres talent. I New Yorks East Village kæmper vennerne for succes og anerkendelse, men i kulissen hærger fattigdom. Jonathan Larsons "Rent" bygger på Puccinis klassiske opera "La Boheme" og er en af de længst spillende forestillinger på Broadway.

Da Bridget fylder 32 vil hun have kontrol over sit liv - drikke mindre, spise mindre, ryge mindre og finde den eneste ene. Hendes mor introducerer hende for den attraktive, men tilsyneladende arrogante Mark Darcy, men i første omgang har hun mere held med sin chef, med hvem hun flirter via sin e-mail.

Hans bedste veninde fanges i regnen og bliver hovedpersonen i en romantisk viral video. Nu må denne morgenprogramvært erkende sine sande følelser.