I zarens Rusland er jødeforfølgelsen undervejs. De jødiske indbyggere i landsbyen Anatev lukker dog øjnene for omverdenen, og den livsglade mælkemand Tevye har problemer nok med sine genstridige døtre, der ikke følger reglerne for giftemål. Med klassiske sange som "If I Were a Rich Man", "Matchmaker" og "Sunrise, Sunset" er Fiddler on the Roof en tidløs historie om håb, kærlighed og accept. Norman Jewison har instrueret. Den vandt 3 Oscars, blandt andet en til John Williams for musikken.

Tiana drømmer om at åbne sin egen restaurant, og er også tæt på at opnå drømmen, da hun kommer til at kysse en fortryllet frø og selv bliver forvandlet til en frø. Nå må de to på en lang rejse i Louisianas sumpe for at finde nogen, der kan hjælpe dem med at blive forvandlet til mennesker igen.

Warner Brothers' opfindsomme, livsbekræftende musicals fra 30'erne, ofte med Busby Berkeleys koreografi og med sange af Harry Warren og Al Dubin, er blandt de bedste inden for genren, og 42nd Street fra 1933 er måske den allerbedste, de lavede. Det er en såkaldt backstage musical – en musical om det at lave en musical – og den blev i sin tid så stor en succes, at den reddede filmselskabet fra at gå fallit. Filmen er en evigt ung og frisk fest for øjet og øret.

Loco (Betty Grable), Pola (Marilyn Monroe) og Schatze (Lauren Bacall) er tre smukke, men fattige og ikke udpræget intelligente veninder, der lejer en dyr penthouselejlighed på Manhattan. Planen er at tiltrække velhavende mænd, som de siden kan gifte sig med. De lykkes for dem alle tre at finde en mand, men det kommer ikke til at gå helt, som de havde regne med. Tre piger søger en millionær er instrueret af Jean Negulesco.

Tracy Turnblad er en overvægtig high school-elev, hvis eneste drøm er at komme med i et danseprogram i Baltimore. Hendes far opfordrer hende til at følge sine drømme, men hendes mor advarer om, at hun jo ikke ligner de andre piger i programmet. Tracy får en plads på holdet efter at have gjort indtryk på programmets vært, men redder sig også en modstander, da hun hurtigt bliver en populær fornyelse på holdet. Skolens smukkeste pige ser sig vred på hende, og hendes mor er helt tilfældigt leder af den lokale tv-station.

For at få en uddannelse forklæder den unge jøde Anshel sig som drengen Yentl. I sig selv noget af en opgave der ikke bliver nemmere, da hun forelsker sig i en af sine studiekammerater. Helt galt går det, da en pige bliver forelsket i hende.

D.J. fortæller om familiens bryderier med kærlighedens mysterier - som musical. Hendes far Joe dyrker sin ulykkelige kærlighed Von rundt om i verden. Søsteren Skylar skal giftes med den kiksede romantiker Holden samtidig med, at hun fristes af Ferry. Hendes mor og stedfar synger og danser med i festlighederne, som ender i en hyldest til selveste Groucho Marx.

Nu er Aladdin og hans venner tilbage i et helt nyt og spændende eventyr. Aladdin er lige modig, aben Abu lige fræk, Jafar lige ondskabsfuld - og vigtigst af alt: Ånden Genie er lige så fuldstændig skør som altid. Alt ånder fred og idyl på sultanens slot i byen Agrabah. Jafar er spærret inde i lampen, som er gravet ned i ørkenen. Men vores venner aner intet om, at Jafar og papegøjen Jago faktisk er ved at planlægge en frygtelig hævn; de vil tage magten over Agrabah! Og pludselig en mørk aften finder en lille tyv en mystisk nattesort fortryllet lampe...

Denne spektakulære genfortælling af Gaston Lerouxs udødelige gyserhistorie har Claude Rains i hovedrollen som det maskerede spøgelse i Paris' operahus - en vanvittig komponist, der lægger en snedig plan for at gøre en ung, smuk sopran til kompagniets stjerne og få hævn over dem, der stjal hans musik. Den heroiske baryton, Nelson Eddy, forsøger at vinde Fosters kærlighed, mens han jagter det vansirede "monster". Monsteret er nemlig begyndt at myrde dem, der ikke underkaster sig hans vanvittige krav. Denne overdådige produktion er stadigvæk et mesterstykke, ikke kun i sin genre, men for evigt!

Vær klar til et nyt og swingende jungleeventyr i den herlige efterfølger til en af Disneys mest elskede klassikere gennem tiderne! Fortællingen begynder, hvor Junglebogen sluttede, og Mowgli har forladt sine venner i junglen for at bo i landsbyen. Han trives godt i sin nye familie, specielt med den lille bølle Ranjan og den smukke pige Shanti. Inde i junglen føler Baloo sig ensom, og en nat sniger han sig ind i landsbyen for at møde sin kammerat Mowgli. Inden de to kammerater ved af det, er de tilbage i den spændende jungle. Der kastes de ud i et vildt eventyr sammen med Ranjan og Shanti, panteren Bagheera, slangen Kaa og den hævntørstige tiger Shere Khan. Tag med junglens mest swingende venner, og oplev de herlige nye sange og den helt nye version af klassikeren ”Det rent og skært nødvendige”! Junglebogen 2 er et medrivende familieeventyr med skøn musik og uforglemmelige figurer!

Den 18-årige Lindsay elsker biler og drømmer om at at køre løb. Det er hendes far, der engang var en dreven stock car-kører, ikke meget for. Da hun forelsker sig i en gammel folkevogn, indvilliger hendes far tøvende i at give hende den. Inden længe må Lindsay erfare, at det bestemt ikke er en helt almindelig folkevogn.