Med fem døtre og ingen nævneværdig formue er hr. og fru Bennet på konstant udkig efter et passende parti. Fru Bennett går således straks i gang med at slibe giftekniven, da den rige ungkarl Charles Bingley og hans ungkarleven Darcy flytter ind på et gods i nærheden. Dermed lyder startskuddet til et kompliceret spil, hvor kærlighed, intriger og forviklinger hører til dagens orden.

I 1930'ernes England forelsker den unge overklassepige Cecilia Tallis og husholderskens søn Robbie sig i hinanden. Men der bliver vendt op og ned på deres liv, da Cecilia's 13-årige lillesøster bliver vidne til en hændelse, som hun fejlfortolker. Den unge piges fantasi løber af med hende, og det får hende til at fortælle en løgn, som får skæbnesvangre følger for dem alle tre.

Søstrene Elinor og Marianne kunne ikke være mere forskellige. Storesøster Elinor er pragmatisk og velovervejet, mens Marianne er romantisk og impulsiv. Begge møder kærligheden, men i England omkring år 1800 er der intet vigtigere end penge og social status. Og pigerne mister begge dele, da deres far pludselig dør, og familien må flytte fra sit gods. Emma Thompson fik en Oscar for sit manuskript til Ang Lee's skønne Jane Austen-filmatisering, der også modtog Berlin-festivalens Guldbjørn.

D'Artagnan kommer kækt og frejdigt til Paris for at blive kongens musketer. Den unge mand finder sig ikke i noget fra nogen og bliver hurtigt udfordret til tre dueller - samme dag. Det viser sig, at modstanderne også er musketerer, og sammen beslutter de at bekæmpe kardinal Richelieu og beskytte kongen og dronningen fra kardinalens skumle planer.

Tre midaldrende kvinder fra Manhattan har mere end blot et langt venskab til fælles. Efter i årevis at have hjulpet deres mænd med at komme til tops, er de nu alle blevet vraget til fordel for yngre og mere velformede modeller. Men trioen er fast besluttet på at gøre smerten til en fordel.

To journalister, Frank og Huey, tager til Iowa for at finde englen Michael. Michael er en meget utraditionel engel som både er storryger og drikker alkohol. Han vil gerne i avisen, men han har en skjult plan med journalisterne. Med hans magiske evner og humør vil han få dem til at finde lykken.

Kør gennem Chicagos centrum. Med bind for øjnene. Tag dig af to skrigende, savlende, uhyggeligt udseende babyer. Robotbabyer. Giv afkald på sex. Ja, selv det. Det er ikke småting, pastor Frank tvinger dig til, før du får lov til at sige “ja”. Robin Williams, Mandy Moore og John Krasinski står i spidsen for denne muntre, romantiske crazykomedie om et ungt par, der er ivrige efter at skride op ad kirkegulvet, og om brudeparrets præst, som stræber efter at nedbringe skilsmisseprocenten ved at opløse uforenelige parforhold, inden der bliver kastet med ris og klippet i strømper. Meld dig til pastor Franks ægteskabs forberedelseskursus. Det er hårdere end en militærlejr. Og en hel del sjovere!

Dr. John Dolittle (Eddie Murphy) har et perfekt liv, et godt job, en smuk kone og to søde børn men da han en aften er lige ved at køre en herreløs hund over, opdager han til sin store forbavselse, at hunden kan tale. Dolittle tror det er indbildning, men han finder snart ud af, at han som den eneste kan forstå og tale med dyr, og da han redder en ugle, spredes rygtet om dyre-healeren blandt dyrene i San Francisco. Hans perfekte liv er takket være de nyfundne evner ved at krakelere hans kolleger og familie tror han er ved at blive sindssyg.