Syvårige Olive Hoover drømmer om at vinde skønhedskonkurrencen Little Miss Sunshine, og selvom hun har et ret almindeligt udseende, et par kilo for meget på sidebenene og tykke briller bakker hendes mærkværdige, men også elskelige familie, op om hende. Derfor tager hele familien af sted i deres gamle folkevognsrugbrød og kører fra Albuquerque til Californien, hvor konkurrencen foregår. Turen byder på mange morsomme oplevelser og store personlige omvæltninger. Da de er fremme, bliver det nødvendigt for dem at tage alternative metoder i brug for at Olive kan vinde konkurrencen.

Thelma og Louise er godt trætte af deres mænd, og nu er det slut med at blive taget for givet. Så de to kvinder beslutter sig for at tage på en rask lille pigeweekend, som dog ikke går helt som forventet. De møder en mand, der ikke respekterer en kvindes nej, og så er de på flugt fra politiet.

Neal Oliver fylder 23, og burde vide, hvad han vil med sit liv, men... Under sin fødselsdagsfest må Neal på traditionel amerikansk vis "make a wish", og i al morsomhed ønsker han sig svar på sit eget livs mange spørgsmål. Neal bliver ved et uheld slået bevidstløs, og da han vågner, bliver det starten på en rejse, der ultimativt får ham til at søge efter svarene. En mystisk rejse ud ad Interstate 60 - en ikke eksisterende highway - der vil forandre hans liv... for altid. Han hvirvles ind i en verden af underlige steder og mystiske personer i et surrealistisk land, hvor Neal bliver jaget af politiet, fængslet og anklaget for mord, men også møder sin nymfomaniske drømmepige.

Bagdad Café er historien om et klassisk kultursammenstød mellem en række ærke-amerikanere og en midaldrende tysk kvinde, som de pludselig står ansigt til ansigt med. Det, der gør Bagdad Café til noget særligt, er filmens held til at beskrive den lille ørkenflække og dens skæve eksistenser. Ud over Marianne Sägebrecht i hovedrollen, kan man også nyde den mere end 70-årige Jack Palance, som mange måske vil genkende fra utallige westerns.

En alkoholiseret advokat hægter sig på to deltids-pushere, som har motorcykler som deres store hobby. I jagten på den amerikanske drøm kører de fra Californien til New York, får en smagsprøve på de sociale forskelle, samt udøver en intens søgen på meningen med livet. Oplev de ucensurerede 60'ere i dette filmiske mix af stoffer, sex og tilbagelænede politikere.

Thorny, Rabbit, Mac og Foster er state troopers – altså en slags vejpoliti - i grænseområdet til Canada. For at fordrive tiden hygger de sig med at køre for stærkt i beslaglagte sportsvogne og holde sig på god fod med deres mentor, Captain O´Hagan. Desværre er det afslappede liv i fare. Stationen trues af sparekniven, og nu sætter firkløveret alt ind på at imponere beslutningstagerne – uden større held. Først og fremmest skal de ændre deres tilbagelænede facon.

Peter skal være far om fem dage. Han er på vej hjem til sin kone, men turen bliver noget længere end planlagt. I lufthavnen løber Peter nemlig ind i den kaotiske Ethan, der er skyld i, at de begge bliver smidt af flyet.

16 gear, 18 hjul og tusindvis af hestekræfter. Rubber Duck kører lastbil, og han og kollegerne tager ikke Arizonas hastighedsgrænser alt for alvorligt. Snart er sherif "Dirty" Lyle efter dem, og en hidsig jagt går i gang. Ledet af Rubber Duck og skarpt forfulgt af politiet og medierne kører truckerne mod grænsen til New Mexico, mens flere og flere lastbiler slutter sig til konvojen.

Patrick Swayze spiller hovedrollen som Jack Charles, en elskelig, småkriminel skurk med store drømme. Jacks seneste plan om at score den helt store jackpot forpurres, da to fremmede - hans børn - pludselig dukker op på hans dørtrin og proklamerer, at han er deres far. Inden længe er Jack og hans børn på vej mod det største kup i hans karriere - efterfulgt af politi og FBI - i en hårrejsende, actionfyldt jagt tværs over landet.

En gruppe bindegale racerkørere mødes for at deltage i det illegale gadeløb tværs over USA kendt som Cannonball. De fartglade deltagere tager sig ikke af småting som hastighedsbegrænsninger og lokale politibetjente i deres forsøg på at vinde førstepræmien