Et kvindelig findes i en grøft i Gyunggi-provinsen i 1986. Hun er det første offer i en serie bestialske kvindemord. Det lokale politi arresterer en ung mand, som de lokker til at tilstå. Men detektiven Tae-yoon fra Seoul vil efterforske sagen ordentligt. Instruktøren af Parasite leger også her med genrer og sociale skel. Baseret på en sand historie.
Bianca er en smuk og populær pige, men hun har et problem: En streng familieregel forbyder hende at få en kæreste, før hendes storesøster har fået sig en. Problemet er, at storesøsteren Kat er oprørsk, aggressiv og upopulær - og at hun hader drenge og altid har en spottende bemærkning klar, der kan tage modet fra enhver bejler. Da en fyr forelsker sig i Bianca - der efterhånden er helt desperat efter romantik - må der ske noget. De lægger en plan om finde en fyr, der er Kat værdig på alle punkter og måske dermed kan vække hendes interesse og få hendes hjerte til at banke. En sådan fyr finder de i Patrick Verona. Han er også rebelsk - og oven i købet lidt småkriminel. De bestikker ham, og han begynder at bejle til Kat. Selv om hun i første omgang kæmper imod med alle midler, lader det til, at der måske alligevel sker noget med den drengehadende storesøster...
Et eller andet sted i Europa befinder to søstre og en lille dreng sig på ferierejse. De forstår ikke et ord af sproget, varmen er kvælende, og uden for vinduet hersker der krigsstemning. De er blevet tvunget til at tage ophold på stedet, da den ene søster har pådraget sig en sygdom. De to er hinandens modsætninger, omend de begge er præget af mangel på kærlighed. Den lille dreng flygter fra den spændte atmosfære og går på opdagelsesrejse i hotellets korridorer.
Filmstjerneparret Gwen og Eddies seneste film står foran sin premiere. Men Gwen har fået en tumpet spansk elsker, og Eddie har fået et nervesammenbrud. Filmens pr-agent får sit hyr med at forene parterne for pressens skyld. Samtidig er Gwens søster, Kiki, ved at vokse ud af sin rolle som den trofaste hjælper, og den excentriske instruktør er den eneste, der har set den endelige udgave af filmen.