Andrei Tarkovskys mesterværk Vandringsmanden fra 1979 er en af Ruslands allerstørste science fiction-film. Den er blevet kaldt Tarkovskijs mest pessimistiske vision af verden, men det er også hans måske mest tilgængelige film, åben for allehånde fortolkninger. Løst baseret på en roman af forfatterne Arkady og Boris Strugatsky er det en filosofisk fabel om en videnskabsmand og forfatter, der følger en såkaldt stalker ind i det forbudte territorium kaldet Zonen, som staten har afspærret, og hvor rygtet vil vide, at mennesker kan få deres inderste ønsker opfyldt. Turen gennem militære kontrolposter og obskure farer bliver en rejse ind i en anden verden, hvor Tarkovsky lader virkeligheden vige for abstrakte billeder og livsanskuelser med en overrumplende originalitet.
2001 - A Space Odyssey er Stanley Kubricks imponerende, Oscar®-vindende* mesterværk, der på ypperlig vis skildrer kampen mellem mennesket og maskinerne, og som dristigt og medrivende lader musik og bevægelse gå op i en højere enhed. Kubrick (som skrev filmmanuskriptet sammen med Arthur C. Clarke) tager os først med til en præhistorisk fortid, hvor jorden er befolket af aber, for derefter at springe flere årtusinder frem i tiden (ved hjælp af et af filmhistoriens mest utrolige klip) til rumtiden for til sidst at sende astronauten Bowman (Keir Dullea) ud i rummets uendelige vidder – måske helt ud i udødeligheden. "Open the pod bay doors, HAL" - og lad en utrolig rejse tage sin begyndelse.
En gruppe superseje commandosoldater er på hemmelig mission dybt inde i den centralamerikanske jungle. De opdager efterhånden, at de ikke er de eneste på menneskejagt i skoven. En alien er kommet til jorden og har indledt jagtsæsonnen på mennesket. Og den er ikke sådan lige at bide skeer med.
Solen er ved at dø, og fremtiden tegner selvsagt dystert for jordens befolkning. I et forsøg på at afværge katastrofen bliver det gigantiske rumskib Icarus II sendt af sted mod solen. Om bord er otte astronauter og en enorm atomnyttelast. Missionen er at tænde solen igen. Ikke nogen nem opgave, og da kontakten til jorden forsvinder, og mørket brede sig, synes alt håb efterhånden ude.
De frygtløse - og hjerneløse - rumhelte Lone Starr (Bill Pullman) og hans makker, Barf (Jogn Candy), som er halvt menneske, halvt hund, fører en vild rumkrig mod den afsindigt onde Dark Helmet (Rick Moranis). Undervejs på deres redningsaktion - i deres Winnebago - møder de den enorme, slimede Pizza The Hutt (som Dom DeLuise lægger stemme til), den flabede robot Dot Matrix (som Joan Rivers lægger stemme til) og et klogt lille væsen, som hedder Yogurt (Mel Brooks), der lærer dem at benytte den mystiske kraft "The Schwartz", så de kan genoprette freden - og alle ophavsrettigheder - i galaksen!
Der omhandler en fantastisk kamp for selve menneskehedens overlevelse, set gennem en ganske almindelig families optik. Ray Ferrier må flygte for at redde sig selv og sin familie fra en skræmmende hær af tre-benede rumvæsener, der udsletter alt på deres vej…
Det opdages, at en stor flåde af rumvæsener er på vej mod jorden fra Mars. Den amerikanske præsident gør sig klar til at tage imod dem, da han anser dem for venligtsindede - men dér tager han fejl. De har derimod tænkt sig at invadere jorden og lave rav i den.
En dekoreret marinesoldat tager på en redningsmission for at redde sine to unge sønner fra en umenneskelig trussel. Da deres rejse fører dem i stadig farligere retninger, bliver drengene nødt til at forlade deres barndom.
Universets fire mest lusede astronauter er på opdagelse langt ude i rummet. Der har de svævet rundt alt for længe med en blind maskot, skibets døde kaptajn og country musik som eneste selskab. Deres opgave er at sprænge politisk ustabile planeter med hjælp fra en selvtænkende supersensitiv bombe. Et relativt meningsløst rutinejob, som vil få hvem som helst til at blive sindssyg af kedsommelighed og det er præcis, hvad besætningen er ved at blive. Hvad der er endnu mere urovækkende er at bombe nr. 20 begynder at tro den er Gud. En opdagelse som virkelig bogstavelig talt får den til at eksplodere af glæde - sammen med hele rumskibet.
Riko’s hverdag er monoton, trist og kedelig - lige indtil den dag, hvor der nødlander to rumvæsener i nærheden af, hvor han bor. Han byder dem velkommen og tager sig af de noget fortumlede rumvæsener. Det bliver starten på et uventet venskab uden sidestykke, og sammen tager de ud for at erobre verden.
Aliens og Predators er aldrig kommet særlig godt ud af det med hinanden, og de to racer ligger nu i regulær krig. Uheldigvis kommer det til at gå ud over en mindre amerikansk landsby, da repræsentanter fra begge racer ankommer fra rummet for at slagte løs på hinanden. Men der er selvfølgelig altid en lille gruppe naive fjolser, der nægter at give efter for overmagten.