Persepolis er fortællingen om den selvstændige pige Marjane, der nægter at makke ret. Marjane forsøger gennem sin barndom og ungdom at finde sig til rette med sine omgivelser. Men det er ikke nemt, slet ikke når man vokser op under præstestyret i Iran. Hendes interesse for ABBA og Nike-sko, og ikke mindst hendes lyst til at ytre sig overfor autoriteter gør, at hun vækker vel meget opsigt.
Sydstaterne, den første halvdel af det 19. århundrede. Celie bliver solgt som kone til den brutale Albert. Livet er slidsomt og hun skriver om hverdagen med hårdt arbejde og tørre tæsk til sin søster. Endelig samler Celie mod til at forlade sin mand og søge lykken selv. Men inden da skal hun så meget grueligt ondt igennem.
Fire unge knægte vokser op i NYC's Hells Kitchen i 60'erne. En dag laver de en drengestreg, der næsten kræver et dødsoffer. Drengene kommer i ungdomsfængsel, hvor de stifter bekendskab med den sadistiske og sodomistiske fangevogter Nokes (Kevin Bacon). Det medfører livlange traumer, indtil de som voksne en dag igen møder deres fangevogter.
Amerikaneren Matthew er en nærmest fanatisk filmfreak. Under 60'ernes studenteroprør i Paris møder han tvillingeparret Theo og Isabelle, der begge deler Matthews passion for det hvide lærred. Men tvillingerne er også mere end almindeligt glade for hinanden og snart drages Matthew ind i deres incestuøse spil.
Kathryn (Sarah Michelle Gellar) og Sebastian (Ryan Phillipe), to rige manipulerende teenage-stedsøskende fra Manhattens overklasse, udtænker i "Sex Games" en djævelsk plan. Det er sommerferie og Kathryn er blevet vraget af kæresten til fordel for den uskyldige Cecilie. Vild af hævntørst, udfordrer hun Sebastian til at ødelægge Cecilie ved at gøre hende til en billig tøs. Men Sebastian har fået øje på et langt bedre bytte. Rektors datter, Annette (Reese Witherspoon)! Kathryn og Sebastian vædder, at hvis han ikke kan forføre den uskyldige Annette inden skolestart, får Kathryn hans bil. Hvis han kan, får han... Kathryn!
Efter sin kones død er den barske L.A. strømer Tom Ludlow begyndt at kigge dybt i flasken. Det eneste Tom har tilbage er politikorpset. Men også det bånd smuldrer, da han bliver anklaget for mordet på en kollega. Selvfølgelig går Tom straks i gang med en efterforskning for at rense sit navn, men det er ikke nemt, når man ikke ved, hvem man kan stole på.