Ray Liotta spiller Henry Hill, en ung fyr på den forkerte side af loven. Henry bliver venner med gangsterne Tommy DeVito og Jimmy Conway. Tingene udvikler sig hurtigt, og de tre venner begår snart store forbrydelser.

Den så godt som sande beretning om storsvindleren Frank Abagnale, der ved hjælp af charme og geniale forklædninger svindler sig til millioner af dollars i 26 forskellige lande. Inden han er 18 år gammel "arbejder" han som læge, advokat og andenpilot i et større amerikansk flyselskab. Den unge storcharmør og forklædningsmester laver dog også checkfalsknerier i den store stil, så FBI sætter agent Carl Hanratty på sagen. Nu starter en langvarig menneskejagt verden over.

Historien handler om Puyi, den sidste kejser af Kina. Man følger hans liv fra fødsel, da han bliver kejser som 3-årig og hersker over en halv milliard mennesker, da han bliver fængslet under den japanske invasion og til sidst i hans liv, hvor han blot er gartner.

Allerede som helt på bomuldsfarmen i Arkansas er Johnny Cash kendt for sin kompromisløshed, der siden bliver hans varemærke. Efter en tur hos luftvåbenet begynder den unge Johnny at kæmpe for at gøre sig bemærket som sanger og musiker, og får samtidig øje for den smukke og selvstændige kollega June. Hun er ikke sådan lige at overtale, og samtidig kæmper Johnny med sine selvdestruktive tendenser.

Det brutale mord på en familie i en lille by i Kansas i november 1959 fanger Truman Capotes (Philip Seymour Hoffman) interesse. Den berømte forfatter af ”Frokost på Tiffany” begynder sammen med sin barndomsven Nelle Harper Lee (Catherine Keener), der senere skriver ”Dræb ikke en sangfugl", sin egen efterforskning, og det lykkes ham at vinde lokalbefolkningens tillid på trods af sin affekterede adfærd og ekstravagante levestil. Arbejdet med bogen ”Med koldt blod” (som lægger fundamentet til en helt ny genre i amerikansk litteratur) begynder at tære på Capote i takt med, at han lærer morderne at kende og deres henrettelse nærmer sig – han bliver påvirket på en måde, som han aldrig havde forestillet sig.

Jean Michel Basquiat er en ludfattig, ung graffiti-maler. Hans "hjem" er en papkasse i Central Park. Men så bliver han opdaget af miljøet omkring "guden" Andy Warhol. Succes'en er øjeblikkelig og overvældende. Penge, damer og drugs – et liv der for Basquiat leder direkte mod katastrofen...

96 timer før invasionen af Normandiet, under anden verdenskrig, kæmper den britiske premierminister Winston Churchill med sine alvorlige forbehold med Operation Overlord og hans stadig mere marginaliserede rolle i krigsindsatsen.