Den unge amatørgolfspiller Francis Ouimet er en arbejderdreng med et sjældent talent og en drøm om en dag at få lov til at udfordre verdens bedste golfspiller, Harry Vardon. Med hjælp fra sin 10-årige caddie og med en utrolig sejrsvilje trodser Francis alt og alle, da han endelig konkurrerer mod golfeliten i U.S. Open Championship. Du vil se en fascinerende opvisning i, hvad man kan opnå med talent, stædighed og et stort hjerte! The Greatest Game Ever Played er baseret på en sand historie.
Baseball-spilleren Jim Morris kunne være blevet en stor stjerne, men måtte allerede som juniorspiller lægge handsken på hylden på grund af en alvorlig skade i knæet. Nu er han 35 år, utrænet og alt for gammel til at blive professionel. I stedet arbejder han som baseballtræner og lærer på en skole i Texas, hvor han en dag får en kæmpe udfordring af skolens håbløse baseballhold.
Chaney, en arbejdsløs enespænder, springer på et godstog mod New Orleans i håbet om at kunne tjene nogle penge med det eneste han har, sine knytnæver! Chaney kommer i kontakt med en småkriminel type ved navn Speed og overbeviser ham om, at han kan vinde masser af penge til dem begge to. Chaney vinder et par af de blodige, ulovlige kampe, der foregår uden noget sikkerhedsudstyr, men Speeds uforsigtighed med penge og gammel gæld til nogle forbrydere, tvinger Chaney tl at kæmpe en sidste kamp mod Street, der er mere monster end menneske.
All You've Got foregår i det solrige Sydcalifornien med alle dets sandstrande og palmetræer - og omhandler de to high school-volleyballhold The Madonnas og The Phantoms. De to hold er ærkerivaler, både på og uden for volleyballbanen, men en tragisk hændelse bringer dem sammen og tvinger dem til at overvinde deres kulturelle og sociale forskelligheder. Samtidig må de prøve at få volleyballspillet til at fungere, så de kan vinde mesterskabet - og måske tilmed hinandens venskab.
To brødre, Marcus og David Grant, deltager begge i det benhårde maraton-cykelløb 'Hell of the West', som går over Rocky Mountains. Men en arvelig - og dødelig - familiesygdom truer med at sætte dem en kæp i hjulet.