Vi befinder os i 1500-tallets Japan. Bønderne i en lille by er trætte af hele tiden at blive overfaldet og plyndret af banditter. Byens vise mænd råder dem til at rekruttere nogle samuraier - professionelle krigere - der kan beskytte dem mod overfaldene. Det varer ikke længe, før syv meget forskellige samuraier har stillet sig til disposition.
Lejemorderen Sorte Mamba alias Bruden har begivet sig ud på et blodigt hævntogt mod kvintetten, der forsøgte at slå hende ihjel. To af hendes forræderiske lejemorder-kolleger er allerede døde. Nu står den fordrukne, men snu Budd og kampsportsspecialisten Elle Driver for tur. Og til sidst kan Bruden vende sig mod sit ultimative mål - hendes chef og tidligere elsker, Bill.
En dreng ved navn Bruce Wayne er vidne til sin millionærforældres mord. Dette traume bliver til en hævngerrig besættelse, og da muligheden for hævn også frarøves Wayne, forsvinder han. I det fjerne Østen opsøger han den mystiske ninjakult Ra's Al-Ghul, og efter oplæring hos denne vender han tilbage til hjembyen Gotham. Gotham er nu gennemsyret af organiseret kriminalitet, og efter opdagelsen af en grotte under hans hus og genovertagelsen af hans families firma er brikkerne på plads for skabelsen af en mørk ridder i skikkelsen af Batman. Den mørke ridder gør nu sit indtog i Gotham City med bekæmpelse af korruption, kriminalitet og uretfærdighed.
Liu Yu-te er en fredelig ung mand, hvis dage er fyldt op af studier. Men da hans familie koldblodigt myrdes af manchuriske tropper, sværger Liu at hævne dem. Freden er brudt for altid. Under falsk identitet begynder han at studere i Shaolins hårde Kung Fu-skole, med det mål at blive mester i kampsport, en uovervindelig enmandsarmé. Uddannelsen er lang og hård, men Liu drives af vild hævngerrighed. Tiden er inde til at sætte planen i værk.
Den legendariske kriger Li Mu Bai har besluttet sig for at opgive sin gerning, blot ønsker han at hævne mordet på sin lærermester, før han vender tilbage til et almindeligt liv. Derfor overdager han sit gamle sværd til embedsmanden Hr. Te. Kort efter bliver sværdet stjålet, og det bliver startsskudet på det episke drama, hvor kampsport og kærlighed går op i en højere enhed.
Den gamle, blinde vandringsmand Zatoichi ernærer sig som massør og hasardspiller i det 19. århundredes Japan. Trods alderen har han dog ikke mistet sine fantastiske evner som samurai, og sværdet svinges stadig med lige dele hurtighed og præcision. Zatoichi kommer til en lille by i bjergene, der hærges af den onde Ginzo og hans kumpaner, som ikke holder sig tilbage i deres nådesløse tag på byen. Her støder Zatoichi og hans godtroende ven Shinkichi, som han møder i byens spillebule, på de to unge geishaer, der dog viser sig at være et ungt søskendepar, som er i byen for at hævne mordet på deres forældre. Zatoichi vikles ind i deres tragiske, men hemmelighedsfulde historie, og jagten på den mystiske Kuchinawa går i gang. Med en hjord fuld fjender må Zatoichi og hans venner således tage kampen op, og det kan kun blive blodigt.
Scaramanga, verdens farligste lejemorder, sender en forgyldt patron med nummeret 007 indgraveret til den britiske efterretningstjeneste MI6. Det bliver set som et tegn på, at Scaramanga vil myrde Agent 007, dvs. James Bond. MI6 sender derfor James Bond afsted til Asien for at opspore Scaramanga og sætte ham ud af spillet. Det lykkes Bond at finde Scaramanga's skjulested på en lille ø, men her går det op for Bond, at det måske ikke er Scaramanga, der har sendt patronen. Men hvis det ikke er ham, hvem er det så? Og hvorfor?
To år efter mordet på hans søn og hans far iværksætter en pensioneret lejemorder et nøje tilrettelagt hævntogt mod morderen – hans egen bror.
Buck Yuan den kiksede, dagdrømmende sælger, som efter at have forpurret et bankrøveri bliver kontaktet af en privatdetektiv, der fortæller ham, at han måske er den fortabte søn af en rig koreansk forretningsmand. Snart er han på vej ud på de eventyr, han drømte om.
Skriftrullen indeholder de gamle Martial Arts mestres guddommelige hemmelighed om uovervindelig styrke og evig livskraft. Vogteren - den udvalgte munk - bevogter og forsvarer med sit eget liv hemmeligheden. Men hans æra er ved at udrinde og tiden er inde til at overdrage kaldet. Munkens søgen fører ham til USA. I storbyghettoen konfronterer skæbnen ham med den mest usandsynlige kandidat: en streetsmart, fanden-i-voldsk lommetyv og småsvindler. Skønt det er mission impossible må munken på rekordtid skabe en værdig Arvtager. I 60 år har en fascistiske sammensværgelse jagtet skriftrullen. Nu slår de til. Sammen må den disciplinerede, kamphærdede munk og den rebelske gadeknægt danne et kniv-, sværd-, pile-, spyd-, hugge-, stikke-, bombe- og skudsikkert skjold omkring skriftrullen.