Fire unge smukke studiner mødes i en ødebeliggende villa for at studere italiensk kunsthistorie. Det varer naturligvis ikke længe, før bøgerne afl øses af fest og, for nogens vedkommende, erotik... Men de unge kvinder bemærker ikke øjnene, som iagttager dem fra det øde terræn bag villaen, og de når ikke at reagere, da de én efter én møder deres blodige skæbne. Kun Jane når at gemme sig, og hun kan kun se forskræmt til, mens morderen parterer sine ofre med sin blodtilsølede løvsav... Snart kan et gruopvækkende spil tage sin begyndelse!

Da en provokerende studievært bliver skudt ned i Chicago, giver det anledning til en meget hård tid for FBI-agenten Cathy Weaver. Hun er tiltrukket af Gary, som er mistænkt for at stå bag og for at have tætte forbindelser til Ku Klux Klan.

Efter et blodigt opgør efterlades lejemorderen Jeff, da han formodes at være død. Men han overlever og opsporer gerningsmanden og hans smukke elskerinde i New Orleans. Men da Jeff både tager elskerinden og hævn over gerningsmanden, bliver den magtfulde gangsterboss Weber opmærksom på ham. Weber vil have Jeff til at arbejde for sig, men det afviser Jeff og bliver nu jaget gennem en nådesløs by, hvor kærlighed er en skarpladt pistol og gæld bliver betalt med kugler.

Wallace vender hjem til en lille grænseby i Arizona for at overtage jobbet som sherif. Her sætter han foden lige midt i en sump af skumle planer. Det viser sig, at nogle af de lokale har gang i en smuglerring, hvor de sælger 'hollow point' patroner til de mexikanske narkokarteller. Der er dog gået noget galt. $250.000 er forsvundet, og nu er Wallace fanget midt i balladen. Folk jager de forsvundet penge, der er en modbydelig kartel-lejemorder i byen, og så er der naturligvis også en kvinde, som Wallace for alt i verden vil beskytte.

Den aldrende libertiner Alex holder Florida Keys overklasse forsynet med dyre vine. Hans ekstravagante levevis nøder ham til at stjæle en diamanthalskæde fra et overklassehjem. Men da Alex skal til New York for at sælge smykket, overraskes han af sin kone, Suzanne, som tror, Alex skal ses med en elskerinde. Hun slår ham bevidstløs og forlader hjemmet uden at vide, at smykket ligger i hendes kuffert.

En hensynsløs og hærdet bankrøver, der i en dybt uhellig alliance med sine tre sønner gør USA usikkert i 20'erne og 30'erne. Som en anden hunedderkop skiller hun sig uden at blinke af med sine elskere efter at have brugt dem til egne formål, mens hun passer på sin familie uanset hvad der sker.

Detektiv Cliff Garrett har faet nok. Derfor går han dybt, dybt undercover, infiltrerer Mafiaen, får job som hit-man og går med knogleknusende effektivitet i gang med at rydde op. Det gør han så godt, at han snart har både gangstere af alle nationaliteter og politiet i hælene...