Da den unge Hutter i 1839 rejser til Transsylvanien for at afslutte en ejendomshandel med den uhyggelige grev Orlock, er han intetanende med til at sætte en djævelsk plan i værk. Den første filmatisering af Bram Stokers gyserklassiker er stadig i dag en af de bedste Dracula-fortællinger – den velkendte historie om den ensomme, blodsugende greve – F. W. Murnaus mesterværk og et startskud for hele gyserfilmgenren.
Handlingen strækker sig over 200 år og starter i vor tid på et hotel i San Francisco, hvor vampyren Louis fortæller den unge reporter om sit liv som vampyr. Louis levede for en tid af rotteblod for at slippe for skyldfølelsen ved at tage menneskeliv – men da en lille pige en aften kaster sig i hans arme – kan han ikke længere styre sin blodtørst. Den beregnende Lestat opdager det og gør pigen til vampyr uden at vide, hvilke katastrofale konsekvenser det vil få for ham selv. En ypperlig billedfortælling, som underholder og forfører sin tilskuer i to timer, er denne forrygende flotte filmatisering af kultforfatteren Anne Rices succesroman "En Vampyrs Bekendelser".
En ung mand Grey, ankommer en aften til landsbyen Courtempierre. Hans nattesøvn forstyrres af spøgelsesagtige fremtoninger, og han vandrer ud i den lyse, tågede nat. I en forladt, fabriksagtig bygning ser han dansende skygger og en uhyggelig gammel kvinde, der hersker over dem. Grey følger skyggerne til et nærliggende slot, hvor en af dem nedskyder slotsherren. Den gamle kvinde er en vampyr, og hun bider Léone, den ældste af slotsherrens to døtre, mens den yngste, Gisèle, bliver bortført af vampyrens tjenere. Grey falder i søvn og overværer sin egen begravelse. Han vågner og hjælper den gamle tjener med at hamre en jernstage gennem vampyrens hjerte. Grey befrier Gisèle, mens den døde slotsherres genfærd skræmmer den ene af vampyrens hjælpere ihjel og får den anden til at flygte ind i en vandmølle, hvor han bliver fanget. Mølleværket går igang, og han bliver kvalt i mel, mens Grey og Gisèle krydser en flod og går daggryet i møde på den anden side.
Renfield er ankommet til Rumænien, for at sælge et gods i London til en velhavende greve. Men greven er en blodtørstig vampyr, og Renfield bliver gjort til hans slave. I London møder greven hans nye naboer, og bliver interesseret i den unge datter, Mina.
En enlig mor og hendes to sønner flytter til en træt lille by i Californien, men under overfladen er intet som det ser ud til. Byen er fyldt med rockere og vampyrer, og de to drenge bliver trukket ind i en verden man ikke slipper fri fra.
At dræbe to FBI agenter under bankrøveriet var ikke smart – men alt gik fuldstændig galt, da listen over døde også talte fire politibetjente. Nu er brødrene Gecko på deres livs flugt mod den mexicanske grænse og mødet med deres bagmænd. Som beskyttelse mod lovens lange arm har de kidnappet en far om hans to børn, og alt ser ud til at lykkes for de hensynsløse forbrydere – lige indtil de ankommer til deres sidste rendevouz inden friheden. Mødestedet er en bar ved navn ”The Titty Twister” og her udskænker man mere end bare lunkent øl..!
Blood: The Last Vampire fra en af producenterne bag Hero og Tiger på spring, drage i skjul er baseret på kult-animé-serien af samme navn. Jorden er blevet forpestet af dæmoner, og en enkelt kriger står mellem mørket og lyset - Saya, som er halvt menneske og halvt vampyrsamurai, og som jagter dem, der lever af menneskeblod. Saya slår sig sammen med et skyggesamfund med navnet The Council og sendes til en amerikansk militærbase, hvor en række intense sværdkampe fører hende til vampyren over alle vampyrer. Efter 400 år står Saya nu over for sin vanskeligste vampyrjagt.