Det er omkring århundredeskiftet og da Daniel Plainview får et tip om, at der er olie lige under ørkensandet i den californiske flække Little Boston, rejser han derud med sin lille søn for at søge lykken. Men en ung præst prøver at spænde ben for dem, og udfordrer far og søn i deres ambitioner. Små konflikter vokser sig større og mens magten tager over forsvinder alle menneskelige værdier som kærlighed, håb, sammenhold og drømme.
Har du nogensinde fantaseret om en yngre udgave af dig selv? Demi Moore har sit livs rolle som den Oscar-vindende skuespiller Elisabeth Sparkle, hvis stjerne i Hollywood er falmet i takt med, at hun er blevet ældre.
Nick Naylor (en uhyggeligt overbevisende Aaron Eckhart) er en charmerende debattør. Så god at han elegant tryner anti-rygerne live på prime time TV - selvom de stiller op med en døende, tobaks-kræftsyg teenager. Nick har nemlig valgt at bruge sine verbale trylleevner som talsmand for tobaksindustrien (regningerne skal jo betales, som han selv udtrykker det). Rigtigt/forkert betyder ingenting. Det drejer sig udelukkende om at vinde diskussionen. Men da en veldrejet kvindelig journalist (Katie Holmes) - med endnu mindre moral end Nick selv - fanger ham med bukserne nede, og lader ham smage på lidt af hans egen smagløse medicin, begynder Nick at overveje, om det nu også for enhver pris er værd at få ret..?
Velkommen til en verden, der styres af idioter. Enhver sammenligning med virkeligheden står for instruktørens regning... Den gennemsnitligt begavede soldat Joe Bowers er ikke ligefrem den skarpeste kniv i skuffen. Så han udvælges til et eksperiment, hvor hæren i løbet af et par måneder vil teste, om man kan lægge de bedste soldater i dvale, til man får brug for dem engang i fremtiden. Uheldigvis glemmer man alt om eksperimentet, og kun et fremtidigt affaldsproblem resulterer i, at Joe endelig vågner – let morgensur – i år 2550. I mellemtiden har fordummende TV og endnu dummere statsledere degenereret befolkningen i en sådan grad, at Joe nu anses for toppen af intelligensen. Så han gøres til indenrigsminister med ansvar for at få det hele til at køre...