Julehøjtiden er under opsejling, da en dannet gentleman med strålende øjne, en stor mave og et snehvidt skæg bliver ansat som stormagasinet Macys julemand. Han hævder, at hans navn er Kris Kringle, og inden længe får han fyldt alle med juleglæde - undtagen sin overordnede, Doris Walker, der opdra-ger sin datter, Susan, til ikke at tro på Julemanden. Men da Kris bliver erklæret sindssyg og skal i retten, bliver alle - unge som gamle - mødt med det klassiske spørgsmål: Tror du på Julemanden?

Den pensionerede professor Norman Thayer og hans kone Ethel tilbringer som altid sommeren i deres hus ved søen. De har ikke set deres datter Chelsea i årevis, da hun dukker op med sin forlovede og dennes søn. Norman må forlige sig med alderdommen og sin egen datter, mens hans samtaler med Ethel sprudler af begavet vid og en humor, som gemmer sine egne sorgfulde dybder.

I en af filmhistoriens bedste musicals bor Adam (Howard Keel) sammen med sine seks yngre brødre i en hytte i Oregons bjergegne. Da han drager til byen for at finde sig en kone, lader kro-servitricen Milly (Jane Powell) sig lokke af Adams smukke løfter og siger ja til hans frieri. For sent opdager hun, at hun er blevet shanghajet til at opvarte syv mandfolk. Adam får en idé til, hvordan hans brødre selv kan skaffe sig en brud, men den er ikke helt stueren.

Efter år i fængsel forsøger en ung mand at lægge sin traumatiske og voldelige fortid bag sig og starte på en frisk. Han vælger navnet Jack og flytter til Manchester, hvor han lige så stille begynder at falde til og indleder et forhold til kollegaen Michelle. Men fortiden spøger i baggrunden, og Jack må kæmpe for at komme overens med sin egen historie, så han igen kan se fremad.

Mahowny arbejder i en bank, hvor han en dag er så heldig at få adgang til en kundes millionkonto. Så ryger alle hæmninger. Under et besøg i Las Vegas glemmer han helt sin kønne forlovede. I Atlantic City fører kasinomanden Victor Foss’ forsøg på at friste Mahowny med en prostitueret blot til konstateringen af, at den eneste kvinde, der frister Mahowny er fru Fortuna. Over 10 millioner dollars får Mahowny spillet væk på ingen tid og før banken aner uråd. Det er det største bankbedrageri, det er lykkedes en enkelt person at udføre i Canada nogensinde. Den utrolige historie er nemlig sand.

Vær med når Bambi genforenes med sin far, Kongen, som nu må tage sig af sin unge søn og lære ham alt om livet i skoven. Men den stolte far må også indse, at der er meget han kan lære af sin søn. Stampe, Blomst, Onkel Ugle og alle de andre favoritfi gurer er tilbage, men man kan også møde nogle nye venner! Filmen er tegnet i samme varme stil som de gamle Disney Klassikere, og med de nye vidunderlige sange, er Bambi 2 et sandt mesterværk.