Robert De Niro er en topprofessionel forbryder , der ikke lader sig binde af noget, han ikke kan skride fra på 30 sekunder! Al Pacino er kriminalinspektør i L.A. og totalt besat af sit job. Hans tredje ægteskab hænger i laser! - De to tørner sammen med et brag i en forrygende fortælling om forbrydelse og besættelse...

Den 15-årige Jim Hawkins elsker udfordringer, men dem findes der ikke mange af på planeten Montressor hvor han bor - og da slet ikke på kroen hvor han arbejder sammen med sin mor. Men da han en dag får fat i et mystisk stjernekort, starter hans livs største eventyr. Kortet viser nemlig vejen til et sted, som skulle gemme på en utrolig skat af guld og juveler: Skatteplaneten! Jim tager af sted på solargaleonen R.L.S. Fortuna for at finde skatten. Om bord er også kokken John Silver, som hurtigt viser sig at blive en god ven. Men jo nærmere Skatteplaneten de kommer, desto mere tror Jim at John Silver skjuler noget...

Den aldrende politimand Roger Murtaugh får til opgave at efterforske den prostituerede Amanda Hunsaker's død. Amanda er datter af en bankdirektør, som er en af Murtaugh's personlige venner fra deres tid sammen i Vietnam. Til at hjælpe ham med efterforskningen får Murtaugh en ny makker i skikkelse af den selvmordsplagede og småpsykotiske Martin Riggs. Det uortodokse makkerpars efterforskning fører dem på sporet af en gruppe tidligere lejesoldater, der smugler heroin ind i Los Angeles. Ikke alene bliver efterforskningen nu ekstremt farlig, den bliver også personlig, da lederne af gruppen vil have Riggs og Murtaugh slået ihjel!

I et tivoli er FBI agenten Sean Archer og hans søn ude at køre i karrusel. Et skud affyres, og en kugle tiltænkt Sean Archer rammer i stedet hans søn. Sean tager jagten op, besat af tanken om at få ram på morderen, den iskolde psykopat og bombemand Castor Troy. Under jagten kommer Castor Troy til skade og falder i koma kun få minutter efter han har afsløret, at han har monteret og gemt en biologisk bombe stor nok til at tilintetgøre hele San Francisco. Uret tikker, men ingen ved hvor... Efter ordre fra regeringen gennemgår Sean et nyt avanceret kirurgisk indgreb, hvor han skifter udseende - til morderens ansigt.

Riggs og Murtaugh får deres sværeste opgave nogensinde, da de skal beskytte den mildt sagt irriterende Leo Getz mod hans tidligere arbejdsgivere – et sydafrikansk narkokartel. Leo fatter ikke situationens alvor og er glad for at "arbejde sammen med" rigtige politimænd. De får travlt med at opklare sagen, inden de selv kommer til at slå den snakkesalige Leo ihjel.

Noget styrter ned fra verdensrummet uden for den lille by Linda Rosa i Californien. Det viser sig at være et rumskib fra Mars fuld af grumme marsboere, der begynder at hærge området med dødbringende varmestråler. Hæren bliver tilkaldt men de kan ikke matche rumvæsnerne, der smadrer alt omkring på vejen mod Los Angeles. Håbet svinder og kun held kan redde jorden.

I en forlystelsespark kan man opleve det syndige gamle Rom, middelalderens riddertid eller Det Vilde Vesten, hvor robotter agerer tidens mennesker. En dag bryder kontrolpanelet sammen, hvorved maskineriet løber løbsk. En automatisk revolverhelt jagter de besøgende i stedet for at blive afbrudt, som han er programmeret til.

Riggs og Murtaugh er på sporet af den tidligere politimand Jack Travis i en sag om stjålne våben, mens de forsøger at ryste den stadig lige utålelige Leo Getz af sig. Mens Murtaugh ser frem til sin snarlige pension, forsøger Riggs at holde op med at ryge, skyde fumlegængere og gøre indtryk på en kvindelig betjent, som er umulig at imponere. Dertil skal han bruge en pakke hundekiks og en lille håndfuld skudsår.

Murtaugh og Riggs er på den igen. Denne gang drejer det sig om japansk menneskesmugling og falskneri, mens der på hjemmefronten diskes op med graviditet, giftermål og ukendte svigersønner.

Hancock har på uforklarlig vis fået superkræfter, men han ved intet om, hvordan en superhelt skal opføre sig, så han gør ofte mere skade end gavn, når han forsøger at redde verden. PR-manden Ray sætter sig for at rette op på superheltens image, så han kan blive en rigtig superhelt, som byens politichef tør ringe til, når lokummet brænder

I en nær fremtid regeres verden af et totalitært Big Brother-styre. Folk kan kun komme ind og ud af byerne via kontrollerede checkpoints, og kun hvis de besidder de særlige identifikationspapirer, kaldet "papelles". Uden for byerne er der ørken overalt, og her bor kun retsløse mennesker. William (Tim Robbins) er en regeringsagent, som sendes til Shanghai for at opklare en sag om falske "papelles". En smuk ung kvinde ved navn Maria viser sig at stå bag.

Deres første opgave består i at transportere en international narkohandler til et andet fængsel ? og narkohandleren har udsat en dusør på 100 millioner dollars til dem, der kan hjælpe ham på flugt! Følg med L. A.?s elitestyrke på deres nervepirrende og hæsblæsende actioneventyr.

Universets fire mest lusede astronauter er på opdagelse langt ude i rummet. Der har de svævet rundt alt for længe med en blind maskot, skibets døde kaptajn og country musik som eneste selskab. Deres opgave er at sprænge politisk ustabile planeter med hjælp fra en selvtænkende supersensitiv bombe. Et relativt meningsløst rutinejob, som vil få hvem som helst til at blive sindssyg af kedsommelighed og det er præcis, hvad besætningen er ved at blive. Hvad der er endnu mere urovækkende er at bombe nr. 20 begynder at tro den er Gud. En opdagelse som virkelig bogstavelig talt får den til at eksplodere af glæde - sammen med hele rumskibet.

Brian er en ung skateboard-rebel, som konstant cruiser Los Angeles asfaltjungle på jagt efter det perfekte rush. At skateboarde betyder alt for ham, indtil en dag Brian og hans familie får chok beskeden, om at hans bror er fundet død på et usselt motelværelse. Politiet stempler dødsfaldet som selvmord, men Brian tror ikke på dem og beslutter sig for at finde frem til sandheden alene. Da sporende leder ham mod både mord og ulovlig våbenhandel, indser Brian at han må få fat i politiet. Men denne gang er det dem der ikke tror på ham! Brian har nu intet andet valg end at forsøge at stoppe hans brors mordere på egen hånd.

Han er sammensat af cirka 200 personligheder - alle som en berygtede mordere. Han er Sid 6.7 - en virtual reality-skabing, skabt til at sætte politiet i Los Angeles på prøve. Men Sid leger ikke længere. Han er undsluppet cyberspace. Og hvis du tror, Sid er uovervindelig i en verden af bits og bytes, så vent til du ser, hvad han har at byde en verden af kød og blod. Kun en mand kan jage ham: Lt. Parker Barnes.

Alex Furlong er professionel racerkører, forlovet med en sød pige - og død. Et ekstremt voldsomt uheld på racerbanen bliver fatalt – men lige inden den dødbringende eksplosion sker der noget. Alex suges ud af bilen, og sendes 18 år frem i tiden – til år 2009, hvor excentriske rigmænd opnår evigt liv ved at overflytte deres sjæle til friske kroppe, som de henter i fortiden. Nu er Alex på flugt. Fra nådesløse dusørjagere, lejemordere, politiet og hver anden indbygger i New York, der alle vil have en bid af dusøren på 17 millioner. Det er en mørk og dyster fremtid, hvor dagligdags samtaler præges af nye ord som ”Bonejacker” – de dødsensfarlige dusørjægere, der jager nye værtskroppe – og ”Freejack” – en værtskrop, der er sluppet løs, og nu er på flugt.

New Angeles, år 2007. Det meste af Californien er en ruinhob efter Det Store Jordskælv. Lov og orden hører fortiden til. Om dagen afpatruljerer svært bevæbnede politistyrker byen. Men når mørket falder på, overtager den brutale Koga Shuko og hans bander byen. Hans kendetegn er den halve amulet, han altid bærer om halsen. Mord og vold i alle dets afskygninger er hans varemærke. Men Shukos trone vakler. Med tvillingerne Billy og Lee i spidsen har en lille flok kampspecialister gjort oprør. Da Shuko finder ud af, at gruppens asiatiske lærer går rundt med en halv amulet om halsen, kaster han omgående hele sin styrke ind i kampen. For Shuko kender hemmeligheden om Double Dragon amuletten. da den gamle konge - for årtusinder siden - ofrede sit eget liv, blev hans kraft og visdom overført til amuletten. Den, der kan sætte de to halvdele sammen til én, får uovervindelige kræfter.