Efter at have tilbragt hele sit liv og opvækst i kirkens børnehjem forlader Toto en dag de trygge rammer for at begive sig ud i den rå virkelighed. Uden at kende betydningen af ondskab støder Toto på en gruppe hjemløse i udkanten af Milano og beslutter sig for at slå sig ned sammen med disse og organisere opbygningen af en lille by. En dag brydes idyllen dog, da det viser sig, at der findes olie på området. De hjemløse må forlade stedet. Politiet og militæret mobiliserer deres styrker og gør sig klar til kamp. Men da er det, at alt det fantastiske sker. Det, som til evig tid vil blive husket som miraklet i Milano!

Allison (Florence Pugh) må se alle sine drømme styrte i grus efter en forfærdelig ulykke. Et år senere er hun afhængig af smertestillende piller, og hendes liv er i ruiner. I den forbindelse møder hun Daniel (Morgan Freeman) og hans oprørske barnebarn Ryan (Celeste O’Connor), der også har afhængighedsproblemer. Måske kan disse ødelagte skæbner rent faktisk hjælpe hinanden med at blive hele igen?

"The Rum Diary" er baseret på en historie af Hunter S. Thompson og følger den omrejsende journalist Paul Kemp på en alkohol-fyldt tur gennem den uberørte ø Puerto Rico. Paul lever sig ind i livet på øen og bliver hurtigt betaget af den meget smukke Chenault. Hun er dog forlovet med Sanderson, en amerikansk forretningsmand, som er involveret i en række tvivlsomme udviklingsaftaler. Da Sanderson rekrutterer Kemp til at skrive positivt om sin nyeste usmagelige plan, skal journalisten træffe et valg: vil han bruge sine ord til den korrupte forretningsmands økonomiske fordel, eller vil han bruge dem til at fælde ham.

En hjertevarm fortælling om en atypisk helt. Den gule fugl er en lillebitte forældreløs fugl, som aldrig har været udenfor sin rede. Han er sky, klodset, og han mangler selvtillid. Men en dag ender han helt uventet med at blive leder af en fok fugle, som tager på træk til Afrika. Tag med Den gule fugl og hans nye venner ud på et eventyr, der er spækket med opdagelser og overraskelser!