Under Anden Verdenskrig flygter den unge jøde Shosanna til Paris efter at have set sin familie blive henrettet af naziobersten Landa. Samtidig samler den hårdkogte løjtnant Aldo Raine en gruppe jødisk-amerikanske soldater, der skal føre guerillakrig mod nazisterne i Europa. Det bringer dem til sidst til Paris, hvor Shosanna er blevet biografejer med egne planer om hævn mod Landa, Hitler og resten af nazislænget.

Jack er en 5-årig dreng, der har levet hele sit liv sammen med sin mor i en underjordisk bunker, hvor de bliver holdt fanget. Her har Jack's mor skabt en hel fantasiverden for ham for at opretholde en vis form for normalitet.

Vennerne Scooby-Doo og Stubbe er nødt til at tage sig alvorligt sammen for at løse det ultimative kampsports-mysterium!

London omkring år 1900: Den stive, aristokratiske Horatio Fisk (Peter O’Toole) har et distanceret forhold til sin noget mere varmblodede søn, Henslowe, (Jeremy Northam). En dag møder sønnen præsten Dean Spanley (Sam Neill), som ud over kirken har endnu en passion: Tokaj-vin. Spanley tror på reinkarnation, og det viser sig, at når han får et par glas af den søde vin, bliver han hensat til minderne fra sit forrige liv – et liv som hunden Wag, en victoriansk Spaniel. Dette morer Henslowe, som inviterer præsten hjem adskillige gange og med rund hånd hælder de dyre dråber i hans glas.

Den sande historie om marinkorporal Megan Leavey, der danner et stærkt bånd med en aggressiv kamphund, Rex. Mens de er udsendt i Irak, gennemfører de to mere end 100 missioner og redder utallige liv, indtil en IED-eksplosion sætter deres trofasthed på prøve.

I musicalen baseret på Charles Dicken's klassiker, møder vi den unge Oliver, en forældreløs dreng som er vokset op på et hårdt børnehjem i midten af det nittende århundrede. Efter at være blevet solgt til en bedemand flygter han til London, hvor han bliver en del af en gruppe lommetyve bestående af børn i lignende omstændigheder, ledet af en aldrende mentor.

Professoren Ko Yun-ju er presset på jobbet og af sin gravide kone. Men især nabohundens bjæffen er ved at drive ham til vanvid. Han prøver at tage livet af den, men må nøjes med at spærre den inde i et skab. Da en lille pige efterlyser sin hund, bliver kontornusseren Hyun-nam inddraget. Parasite-instruktørens debutfilm er lige så samfunds-kritisk som hans andre film.

Hvem siger, at bedste venner skal være mennesker? Ikke Willie Morris (Frankie Muniz), der får en klog terrier på sin ni-års fødseldag. Med fremragende og usædvanlig hjælp fra hunden Skip forandrer de to venner bøller til venner, hjælper småkriminelle på rette vej og får til og med opmærksamhed fra den pæneste pige på skolen. Med varme og humor fortæller My Dog Skip en historie, der vil få hele familien til at ønske, at filmen aldrig slutter.

Trucker Jack Crews har tre regler: Tænk ikke over, hvad du kører med. Spørg ikke, hvorfor det skal derhen. Og har du lyst til at forblive i live, så hold foden på speederen. Netop løsladt fra to år bag tremmer tager han en tur, som enten kan indbringe ham en formue eller sende ham direkte tilbage til fængslet igen: lasten er brandvarme AK47 rifler, som det viser sig, at nogen vil gøre alt for at få fat i. Nu starter en halsbrækkende jagt over det amerikanske kontinent, som efterlader et spor af ødelæggelse i kølvandet. Patrick Swayze er bag rattet i en højeksplosiv blanding af Speed og Convoy, der trykker speederen i bund og leverer ren og uforfalsket 18-hjuls action. I andre roller ser vi bl.a. Meat Loaf (Fight Club) og Randy Travis (The Rainmaker). Filmen er instrueret af Kevin Hooks (Passager nr. 57).

Wayne Wang er ikke navnet på en ny bungee jump variation, men instruktøren bag denne komedie om en ti-årig pige, som flytter til en lille by i Florida sammen med sin far, der er præst. Hun adopterer en herreløs hund og opkalder den efter det supermarked, hvor hun finder den. Sammen med sin firbenede ven møder hun en masse fascinerende mennesker i byen og kommer for første gang i mange år tættere på sin far. Med Jeff Daniels, Cicely Tyson og Annasophia Robb.

Vi følger en familie, der har isoleret sig dybt inde i en skov, fordi en overnaturlig trussel terroriserer verden. Men en dag bliver deres stille tilværelse forstyrret, da en desperat familie søger tilflugt hos dem.

Cirkushunden Bingo stikker af fra sit cirkus. Han møder drengen Chuckie, og de bliver hurtigt bedste venner. Men Chuckies nye ven er ikke populær hos hans forældre, så de forbyder ham at komme med, når de skal flytte til den anden ende af landet. Men Chuckie og Bingos venskaber er stærkere end som så.