Den erfarne strømer Frank Keller jager en seriemorder, der udvælger sine ofre blandt mænd, der har sat en kontaktannonce i avisen. I håb om at lokke morderen frem sætter Frank sin egen annonce i avisen, og den sexede Helen er blandt de mange kvinder, der besvarer den. Frank forelsker sig hovedkulds i den unge kvinde, men snart melder tvivlen sig. Kan Helen være den morder, han jager?
Phillipa Paccard (Cate Blanchett) er en britisk lærerinde, der har set adskillige af sine venner, inklusiv sin kæreste, blive trukket ind i et stofmisbrug. Som reaktion har Philippa gennem flere år kontaktet de lokale myndigheder med information om områdets største narkoforhandler, men hun er konstant blevet ignoreret. Nu beslutter hun sig for at tage sagen i egen hånd. Mistænkt for mord bliver hun arresteret, og alt virker håbløst, indtil hun træffer Filippo, en ung politimand, som viser sig at kunne give hende støtte og venskab.
Charlie Logan er en succesrig, men problemramt tandlæge i og med, at de kvinder, han bliver kæreste med, altid forelsker sig i den næste mand, de møder. Eftersom han aldrig rigtig har været forelsket i de kvinder, han har været kæreste med, er han stort set uberørt, når de fordufter. Men da rygtet begynder at spredes, at det bringer held i kærlighed at være sammen med Charlie, vokser hans popularitet i den grad, at selv han, en ellers yderst erfaren damernes mand, har svært ved at holde til det. Og det gode held kunne ikke komme på et mere upassende tidspunkt, da Charlie just har mødt sin drømmepige, pingvinpasseren Cam fra den zoologiske have.
En dag er Carmen og Junis forældre væk. Deres onkel Felix fortæller, at forældrene er spioner og er blevet kidnappet under en mission. Herefter bliver også onkel Felix kidnappet af den onde Floop, der er i gang med at skabe en hær af robotter. Og så må Carmen og Juni gå undercover for at rede deres forældre.
Instruktøren Michael Winterbottom kaster sit søgende blik på et intimt forhold mellem parret Matt og Lisa. De går til rock-koncert og de dyrker sex, og så sker der ikke så meget andet i deres liv. Filmen har fået stor opmærksomhed på grund af de grafiske sex-scener, hvor skuespillerne simpelthen "gør det" rigtigt. Den danske fotograf Marcel Zyskind står bag billederne. Han har arbejdet sammen med Winterbottom på blandt andet Code 46.
Kun en guru kunne have forudsagt den skæbne der venter Ramu Gupta, en håbefuld indisk danselærer, der drages mod Broadway med drømmen om penthouse-lejlighed, Mercedes og blondiner i bundter. Men vejen mod stjernerne er knoldet og snart er Ramu beskæftiget som tjener på en indisk restaurant i New York, mens han går til auditions uden større held. På restauranten bliver han hurtigt fyret. Ramu tror en dag han endelig har fået chancen. Han skal medvirke i sin første film, men entusiasmen falder hurtigt, da han opdager at filmen er af den slags, der sendes meget sent om aftenen. Selvom den skønne Sharonna gør hvad hun kan for at live det der skulle være en kommende pornotyr op, er der ikke meget dynamit i djalabaen og snart er han helt uden job. Ramu får endnu en chance, da restaurantejeren skal bruge tjenere til en privatfest for den smukke velhavende New Age-freak Lexi, og det viser sig at blive Ramus held.